Lakeringskabiner
Lakeringskabiner
Lakeringskabiner er en speciel struktur eller rum, der bruges til at udføre lakeringsprocessen. Den er designet til at indeholde lakeringsprocessen, forhindre luftbårne partikler og støv i at komme ind og sikre en kontrolleret og ren miljø for påføring af lakeringsmaterialer.
Leverandører af Lakeringskabiner:
G.A. Hansen A/S
Symfonivej 22
2730 Herlev
Telefon: +45 44 91 35 33
E-mail: info@ga-hansen.dk
Scanotech ApS
Danmarksvej 7
4681 Herfølge
Tlf.: +45 56275000
E-mail: tn@scanotech.dk
Wagner
Viborgvej 100A
8600 Silkeborg
Tlf.: 70 20 02 45
Mere viden:
Lakeringskabiner findes i forskellige størrelser og konfigurationer afhængigt af applikationen og industrien, de betjener. De kan være lukkede kabiner, der er fuldstændig forseglede, eller de kan være delvist lukkede kabiner med åbninger til ind- og udstigning af arbejdsstykker eller udstødning af oversprøjtning og overskydende luft.
Nogle vigtige træk ved lakeringskabiner inkluderer:
- Ventilationssystem: Lakeringskabiner har normalt et ventilationssystem, der sikrer en ensartet luftstrøm og fjernelse af oversprøjtning, støv og dampe. Dette hjælper med at opretholde en ren lakeringsmiljø og forhindrer akkumulering af partikler på overfladen af arbejdsstykkerne.
- Filtreringssystem: Kabinerne er udstyret med filtre, der renser luften for støvpartikler og urenheder. Dette forhindrer, at partikler kommer ind i lakeringsprocessen og sikrer en jævn og ren påføring af lakeringsmaterialet.
- Belysning: God belysning er vigtig i en lakeringskabine for at sikre, at operatøren kan se og påføre lakeringsmaterialet jævnt og nøjagtigt. Lyskilder er placeret strategisk for at give optimal synlighed af arbejdsstykkerne.
- Arbejdsområde: Lakeringskabiner kan have forskellige størrelser og konfigurationer af arbejdsområdet afhængigt af størrelsen og formen af de arbejdsstykker, der skal lakeres. Nogle kabiner kan have drejeborde eller bevægelige systemer, der letter lakeringsprocessen for store eller komplekse arbejdsstykker.
Lakeringskabiner spiller en vigtig rolle i at sikre kvaliteten af lakeringsprocessen. De bidrager til at skabe et kontrolleret miljø, hvor lakeringsmaterialer kan påføres jævnt, uden forurening og med minimalt spild. De anvendes i forskellige industrier, herunder bilindustrien, møbelindustrien, metalbearbejdning, elektronik og mange andre, hvor præcisionslakering er nødvendig.
HI nyt – ABB – Malekabine til S-tog får udskiftet 250.000 kubikmeter luft i timen
Et kæmpe ventilationsanlæg med ABB-komponenter sikrer masser af ren luft i DSB’s nye malekabine, der indvendig minder om et af rumskibene fra Star Wars.
Et kæmpe ventilationsanlæg med ABB-komponenter sikrer masser af ren luft i DSB’s nye malekabine, der indvendig minder om et af rumskibene fra Star Wars.
Når DSB’s S-tog skal friskes op med den velkendte knaldrøde farve, vil det fremover foregå i en spritny og højteknologisk malekabine, der med sit indvendige design let kunne indgå som kulisse i en af Star Wars-filmene.
Det er heldigvis ikke Darth Vader, der viser sig, da portene går op, men et nyrenoveret togsæt, som der er god plads til i den knap 100 meter lange kabine, som Ventherm har leveret.
Parallelt med kabinen løber der en gang, hvor det gigantiske ventilationsanlæg er placeret. Det kan udskifte hele 250.000 kubikmeter luft i timen, når sprøjtemalingen af S-togene er i gang, og anlægget kører med maksimal hastighed.
Ventilationsanlægget bliver drevet af motorer og frekvensomformere fra ABB, og det giver et nedsat energiforbrug, der også kan måles i kroner og øre.
»Ved at måle hvor meget luft kabinen har behov for, kan frekvensomformerne ændre frekvensen til motoren og på den måde skrue ned for hastigheden. Hvis du sænker hastigheden 12,5 procent, sparer man faktisk halvdelen af energien,« forklarer salgsingeniør Jørn Schulz fra ABB.
En feature på frekvensomformerne er automatisk optimering af motorens magnetisering, hvilket betyder, at der kan spares yderligere energi.
»Så der er mange penge at spare med ABB’s frekvensomformere,« siger Jørn Schulz og fremhæver, at det for nuværende er ekstra vigtigt at bringe energiforbruget ned – både i forhold til den grønne omstilling, men også i lyset af energiprisernes aktuelle himmelflugt.
Brugervenlige frekvensomformere
Det er blandt andet frekvensomformernes brugervenlighed, som Flemming Terp Jørgensen, der er medejer og Head of Programming & Automation hos Ventherm, fremhæver ved samarbejdet med ABB.
»Der er fuld kontrol over frekvensomformerne via netværk, hvilket gør det nemt for os at optimere. Dermed kan vi monitorere og kontrollere alle enhederne på hele anlægget uden at skulle løbe rundt og kravle op og ned ad stiger. Fordi vi også har fjernopkobling, kan jeg faktisk sidde hvor som helst og være online med DSB’s anlæg i Ishøj. Så jeg kan hurtigt foretage fejlfinding, hvis der opstår et problem,« siger han.
Da sprøjte- og malekabiner er klassificeret som brand- og eksplosive områder, skal udsugningsmotorerne være Ex-klassificerede.
»Når du har en ABB-motor, der er Ex-certificeret og en ABB-frekvensomformer, er de allerede klassificeret sammen. Det vil sige, at de to enheder er godkendt sammen. Derfor skal jeg som producent ikke bekymre mig, om de to enheder overholder de regler, der er, fordi alt papirarbejdet allerede er lavet. Det er en stor fordel, fordi den del kan være meget tung at håndtere,« fortæller Flemming Terp Jørgensen.
Tilgængelig i hele verden
Det er vigtigt for Ventherm, at der er adgang til reservedele og knowhow i alle de verdensdele, hvor virksomheden opererer.
»Hvis vi har et nedbrud, er det vigtigt at kunne få reservedele – lige nu er verden, som den er, hvor reservedele er stort set umulige at få fat i – men i mere normale tider er det afgørende for os, at ABB er til stede over hele verden,« siger Flemming Terp Jørgensen og fremhæver, at der er stor hjælpsomhed fra ABB’s side, når Ventherm står med et problem i enten Maribo eller Mumbai.
»Det nytter ikke noget, hvis vi står ude hos en kunde og ringer til en supportlinje, der lover hjælp inden for 48 timer. Det er for lang tid at stå stille produktionsmæssigt. Hos ABB er der altid hjælp at hente inden for kort tid,« siger Flemming Terp Jørgensen og understreger, at han sætter stor pris på samarbejdet med ABB, fordi det ikke blot er en leverandør-distributørrelation, men også et fælles projekt at udvikle smartere løsninger til DSB og alle de andre kunder.
Om malekabinen til DSB
DSB har fået leveret en ny malekabine i Ishøj til lakering af hele togsæt. Det er den fynske virksomhed Ventherm, der har bygget den knap 100 meter lange kabine, hvor der er brugt ATEX-elektromotorer og frekvensomformere fra ABB.
Malekabinen blev sat i drift i første halvår af 2022, og det store ventilationsanlæg kan udskifte 250.000 kubikmeter luft i timen, når der males.
Anlægget drives af 20 motorer og et tilsvarende antal frekvensomformere, der kører i grupper af ti.
Da motorerne driver ind- og udsugningen af luften i malekabinen, er de i samspil med frekvensomformerene en essentiel del af malekabinens ventilationssystem, der sikrer den rigtige luftkvalitet og samtidig holder støv ude af kabinen.