MANGE FRITIDSAKTIVITETER INDEBÆRER RISIKO FOR STØJFREMKALDT HØRETAB FOR DEN UFORBEREDTE

Fyrværkeri, rockkoncerter og kørsel i fritidskøretøjer er
populære aktiviteter for mange mennesker. Men disse aktiviteter –
for ikke at nævne udendørs gøremål som slåning af græsplæne, brug
af en kædesav eller andet elværktøj – udgør også en risiko for
høretab for dem, der ikke tager deres forholdsregler.

Støj på arbejdspladsen er reguleret i hele verden og er en
konstant prioritet for både sikkerhedseksperter og arbejdstagere.
Ofte overset er fritidsstøj. Honeywell der er den største udbyder
af sikkerhedsprodukter, herunder et udvalg af høreværnsprodukter,
markerer 20-året for den internationale støjbevidsthedsdag
(International Noise Awareness Day), den 29. april, ved at være med
til at oplyse om de mulige farer ved den støj, vi støder på uden
for arbejdspladsen.

“Folk tror fejlagtigt, at man skal være stålarbejder,
rockstjerne eller racerkører for at komme til at lide af høretab.
Forholdet er imidlertid det, at mange ansatte får hørenedsættelse
uden for arbejdstiden og bringer den med på arbejde,” forklarer
Brad Witt, der er audiolog og leder af enheden for bevarelse af
høreevnen hos Honeywell Safety Products. (Howard Leight er
varemærket for høreværnsudstyr.) “Vi begår jævnligt vold mod vores
ører – på en risikabel måde – fordi vi ikke så ofte tænker på, at
støj i fritiden er potentielt farligt. Høretab er en funktion af
støjintensitet og varighed. Jo kraftigere støj og jo længere
eksponering, jo større er risikoen for at beskadige hørelsen.”

Længere tids eksponering for støj over 85 decibel (dB), omtrent
samme lydstyrke som en hårtørrer, røgalarm eller blender, indebærer
ifølge Witt en risiko for støjfremkaldt høretab. Eksponering for
fyrværkeri i nærheden kan nå op på 162 dB og affyring af kinesere
150 dB – kraftigt nok til at forårsage øjeblikkelig, fysisk skade
på øret, hvis det er ubeskyttet, og svarende til
artilleribeskydning, en jetmotor ved start eller opsendelse af en
raket.

Mange andre almindelige aktiviteter, såsom rockkoncerter (120
dB), racerkørsel (130 dB), kædesave (118 dB), motorcykler (105 dB),
musikafspillere (103 dB), plæneklippere (94 dB) og elværktøj (93
dB) indebærer også en risiko som følge af langvarig eksponering og
kan medføre høreskader og/eller ringen i ørerne som følge af selv
kort eksponering.

“Vi er så vant til kraftig støj, at vi næsten er blevet
ufølsomme over for det,” siger Witt. “Noget af det bedste, vi kan
gøre for at beskytte vores hørelse, er at være mere opmærksomme på
støj og at tage nogle enkle forholdsregler for at mindske
risikoen.”

 Witt giver nogle fornuftige tips:
• Ved brug af musikafspillere: følg 80-90-reglen: lyt til
musikafspillere ved højst 80 % lydstyrke i højst 90 minutter.
• Bær altid ørepropper eller høreværn ved brug af eludstyr,
som f.eks. plæneklippere, motorsave og elværktøj.
• Hvis du pendler til og fra arbejde, kan du medbringe
ørepropper, så du kan sætte dem i, hvis du har brug for dem.
• Bær ørepropper eller støjreducerende hovedtelefoner, når du
flyver. Selvom flykabiner ikke udgør en støjfare, vil du føle dig
mindre træt og mere udhvilet efter flyvningen.

Hvordan kan du vide, om du har støjfremkaldt høretab? Bliv
undersøgt af en læge eller audiolog. Men ifølge Witt er der nogle
karakteristiske tegn. Den mest almindelige årsag til ringen i
ørerne er støjfremkaldt høretab. Andre potentielle tegn er
problemer med at forstå andre, også selvom du kan høre dem, og
problemer med at høre i menneskemængder.

“Ifølge Verdenssundhedsorganisationen lider 360 millioner
mennesker verden over af et eller andet niveau af hørenedsættelse,
og det skønnes, at op til halvdelen af disse tilfælde kunne være
undgået,” sagde Witt.

Hvis du ønsker mere information om at forebygge støjfremkaldt
høretab på arbejdspladsen, kan du downloade Honeywell’s hvidbog
“The Benefits of Fit Testing Hearing Protectors” (på engelsk) her
eller besøge http://www.honeywellsafety.com/Nordic

LÆS også: Regn med at møde Alfa Laval på Nor-Shipping 2015
MANGE FRITIDSAKTIVITETER INDEBÆRER RISIKO FOR STØJFREMKALDT HØRETAB FOR DEN UFORBEREDTE's Firmaprofil
Cookie-indstillinger