Altro – Gulvlæggere kan ofre limen i kampen mod uret

I mange renoveringsprojekter er den såkaldte nedetid ofte en afgørende faktor, og som udførende er det vigtigt at arbejde effektivt, så området hurtigt kan komme i brug igen. Det gælder ikke mindst på landets hospitaler, hvor eksempelvis gangarealer ikke kan lukkes ned i længere tid, uden at påvirker den daglige drift kraftigt.

På Scandinova-messen i Søborg torsdag d. 17. maj kan gulvfirmaerne kigge forbi hos Altro og høre mere om gulvløsninger, der er designet til at tage kampen op mod uret: Sikkerhedsgulvet Altro XpressLay™ og det glatte vinylgulv Altro Cantata™, som begge lægges uden brug af klæbemidler. Det betyder, at op mod halvdelen af installationstiden kan spares væk sammenlignet med traditionelle gulve, der skal limes.

Performer ligesom traditionelle gulve

– Gulvene performer ligesom traditionelle limede gulve og kan med fordel være en fast del af repertoiret til områder, hvor der ikke er råd til nedetid. Vi har fx testet Altro XpressLay med en 900 kg borerig på larvefødder, og gulvet flyttede sig ikke, fortæller Altros nordiske salgsdirektør Michael Persson.

Selve installationen af de klæbemiddelfrie gulve foregår ved, at kanter og samlinger holdes på plads med dobbeltsidet, fugttolerant tape, mens gulvet lægges, og man svejser og laver hulkehl. Man kan derfor installere gulvet og gå på det samme dag.

– Og fordi man ikke anvender lim, slipper man også for klistrede områder, ligesom man ikke behøver at slæbe limspande frem og tilbage gennem bygningen, supplerer Michael Persson.

Færre udfordringer når der renoveres

De klæbemiddelfrie gulve kan desuden lægges direkte oven på eksisterende sunde og holdbare belægninger, men også fx nye betonundergulve med en relativ fugtighed på op til 97 procent. Michael Persson uddyber:

– I mange renoveringer er det vigtigt, at gulvarbejdet sker hurtigt og smertefrit. Alligevel løber man tit ind i udfordringer, fx hvis den eksisterende belægning er beskidt eller svær at fjerne. Her vil man ofte kunne bruge de klæbemiddelfrie gulve, da de kan lægges oven på belægninger, der ikke er helt perfekte, uanset om det fx drejer sig om sten, fliser eller vinyl.

– De klæbemiddelfrie gulve kan også genanvendes 100 procent. Og hvis de stadig er i god stand, men ikke skal bruges i det pågældende område længere, er de nemme at fjerne og installere andre steder til gavn for både økonomi og miljø, slutter han af.

Ud over de klæbemiddelfrie gulve kan gulvlæggerne hos Altro på Scandinova-messen bl.a. også opleve det hygiejniske, fugefrie og slagfaste Altro Whiterock™ FR vægsystem, der er MK-godkendt til vådrum

Se leverandører af industrigulve her
Cookie-indstillinger