Nyhed – Optimeret visualisering til industrien

Kombinationen af WinCC Unified i TIA-portalen og SIMATIC HMI Unified Comfort-panelerne giver dig uanede muligheder for at gennemføre dine visualiseringsideer.

Med visualiseringssystemet SIMATIC WinCC Unified V17 får du fordel af væsentlige forbedringer – og over 30 års erfaring inden for Human Machine Interface (HMI) til dine maskiner og anlæg.

Visualisering med WinCC Unified systemet

Visualiseringen skabes i TIA-portalen og er baseret på webteknologier som HTML5, SVG og JavaScript. Teknologier, der sikrer samspil med alle moderne webbrowsere samt giver mulighed for global adgang til anlæg og maskiner. Når billeder og objekter først er oprettet, kan de anvendes til både PC-systemer og SIMATIC HMI Unified Comfort-panelerne.

Hardware til fremtidens visualisering

SIMATIC HMI Unified Comfort-panelerne leveres i størrelser fra 7” til 22” og har alle samme antal interfaces, funktioner samt endnu flere betjeningsmuligheder takket være multitouch-teknologi, der er standard på alle panelerne. Panelerne kan betjenes med de mest gængse arbejdshandsker og bruges i selv de barskeste miljøer – og der er intelligent registrering af fejlbetjening, fx ved berøring med håndfladen.

Den nye hardware har en betydeligt større ydeevne til fx sikker kørsel af Edge-apps eller hurtig visualisering. Systemgrænserne er mindst blevet fordoblet, delvist endda tredoblet, og det muliggør anvendelse af betydeligt større applikationer end sædvanligt på et panel. Enhedernes funktion kan øges efter behov ved hjælp af den integrerede Edge-funktion.

For at garantere enhedernes it-sikkerhed anvender Siemens sit eget industrielle operativsystem ’Industriel OS’, der garanterer dit operativsystem en lang levetid. Unødvendige interfaces og system-apps deaktiveres eller afinstalleres (hardening), og på trods af åbenhed og muligheder for udvidelser er panelerne sikre som aldrig før.

Alle Unified Comfort-paneler fås i to designvarianter: Standarddesignet med Siemens og SIMATIC HMI-branding med sølvfarvet aluminiumsramme og et neutralt design uden branding og i sort aluminiumsramme.

Software til fremtidens visualisering

Visualiseringssoftwaren SIMATIC WinCC Unified er også optimeret i V17, og runtime-systemet er baseret på moderne webteknologier som HTML5, SVG og JavaScript. Det muliggør adgangen til visualisering med alle moderne webbrowsere.

Mere nyt fra Siemens

WinCC Unified-systemet kan på runtime-siden skaleres fra enkeltbrugersystemer på panel- eller PC-basis til komplekse og distribuerede applikationer. Brugerfladen er vektorbaseret, hvilket gør skaleringen fra lille til stor betydeligt nemmere. Applikationerne kan også frit skaleres med de forskellige optioner som ’Kalender’ eller ’Performance Insight’. Den fleksible remote-adgang via webbrowser sikrer desuden, at flere brugere kan arbejde samtidig på det enkelte panel uden brug af ekstra apps eller plug-ins.

Du kan nemt oprette, validere og genanvende komponenterne med automatisering ved at bruge TIA-portalen Openess API.

Sikkerhedsopdateringer eller opdateringer af firmware downloades direkte på enhederne via TIA-portalen.

Ved hjælp af software-interfaces som ’Runtime Openness’ og ’OpenPipe’ kan WinCC Unified udveksle data med andre softwareværktøjer og præsentere det i et ensartet betjeningskoncept. WinCC Unified bliver dermed til en integrationsplatform, der forbinder data fra produktionen med data fra it-verdenen.

Med User Management Control (UMC) er der nu nye muligheder for central brugeradministration med eller uden integration til Windows AD.

View of Things sikrer en enkel opbygning af aktivt brugerinterface til web-server i SIMATIC S7-1500.

LÆS også: Siemens – Sæt LOGO! i tavlen og læg data i clouden
Siemens A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.