Fra lysstofrør til LED på 15 minutter

Fra lysstofrør til LED på 15 minutter
Når du har læst denne nyhed, så ved du:
- Hvorfor der er forbud mod produktion af lysstofrør
- Hvordan du skifter dit lysstofrør til LED
- At det kun tager 15 minutter
- Hvordan LED-lyskilden sparer både tid og penge
Siden august 2023 har der været forbud mod produktionen af T5 og T8 lysstofrør.
Ja faktisk for alle lyskilder indeholdende kviksølv.
Det gælder også for sikkerhedsbelysning. Der er mange ældre henvisningsarmaturer (flugtvejslamper / UD lamper) og panikbelysning, der er monteret med 4, 6 eller 8 W, T5 lineære lysstofrør.
Forbuddet i grove træk
I en lang række elektroniske produkter, herunder også belysning, har kviksølv længe været forbudt, men i RoSH-direktivet, har kviksølvholdige lysstofrør været undtaget fra reglerne indtil LED-teknologien var fremskreden nok til at kunne tage over.
Fra august 2023 er lovkravet blevet, at T5 og T8 lysstofrør skal udfases. Forretninger må gerne sælge ud af lysstofrørene, men med tiden skal man kun kunne købe LED-rør.
EU vurderer, at udfasningen af T5 og T8 lysstofrør vil spare miljøet for 2,9 tons kviksølv frem mod år 2035.
Fra lysstofrør til LED på 15 minutter
Med vores LED indsats universal U16 kan du nemt og sikkert skifte fra lysstofrør til LED på kun 15 minutter. Indmaden i det eksisterende armatur fjernes, LED lyskilden monteres i de eksisterende G5-stik, og lyskilden tilsluttes driveren med den vedlagte ledning med stik. I den selvforsynende variant kobles batteriet på driveren. Driveren sættes fast i armaturet og tilsluttes til sidst til forsyningsspændingen.
Med denne type konverteringskit opnås den højeste sikkerhed, da de gamle rørs sokler ikke er spændingsførende men kun, efter ombygningen, bruges som holdere for den nye lyskilde.
Konverteringskittet fås som både enkeltsidet og dobbeltsidet henvisning og til panikbelysning samt til både centralstyrede og selvforsynende armaturer.

Om-konvertering er en investering – men kan spare både tid og penge
Der er selvfølgelig en vis investering i sådan en om-konvertering, men denne investering tjenes hurtigt hjem, fordi:
- Billigere investering, da eksisterende armaturhuse genbruges – det er også godt for miljøet.
- Mindre energiomkostninger, da LED-lys bruger mindre strøm
- Længere levetid. Et traditionelt lysstofrør holder ca. 8000 timer, mens vores LED-kit holder ca. 50.000 timer.
- Mindre serviceomkostninger. Der spares teknikertimer, når lyskilden ikke skal skiftes ca. hvert år men kun hvert 5. år.
- Øget personsikkerhed, da disse nye enheder er væsentlig mere driftsstabile.
Vi sætter som altid en ære i god service og korrekt rådgivning
De selvforsynende varianter kan købes direkte på vores webshop, men har du spørgsmål eller står du med et ældre anlæg så tag endelig kontakt til os for en rådgivende samtale om muligheder, løsninger og økonomi på mail@unipoint.dk eller tlf. 9717 5777.