Kalkstabilisering
Kalkstabilisering
Kalkstabilisering af ler- og siltjord på byggepladser
Kalkstabilisering er en geoteknisk metode, der anvendes til at forbedre bæreevnen og reducere deformationer i ler- og siltjord. Metoden benyttes især i vejbyggeri, ved fundering og på byggepladser, hvor undergrunden er blød, vandholdig eller har lav forskydningsstyrke. I stedet for at udskifte jorden kan den eksisterende jord forbedres direkte på stedet.
Processen består i at tilsætte brændt kalk (CaO) eller hydratkalk (Ca(OH)₂) til jorden, hvorefter materialet blandes mekanisk med en stabiliseringsfræser. Den første reaktion er en hurtig hydratisering, hvor kalken binder frit vand og reducerer jordens plasticitet. Det gør jorden mere tør, smuldrende og lettere at komprimere. Efterfølgende opstår der pozzolanreaktioner mellem kalken og lerens mineraler, hvor der dannes cementlignende forbindelser. Disse reaktioner udvikler sig over uger og måneder og øger jordens styrke og stivhed betydeligt.
Fordelene ved kalkstabilisering er blandt andet reduceret materialeforbrug, mindre transport og lavere anlægsomkostninger sammenlignet med jordudskiftning. Samtidig kan metoden bidrage til en mere bæredygtig byggeproces ved at minimere ressourceforbrug og CO₂-udledning.
For at opnå den ønskede effekt kræves laboratorieforsøg og korrekt dimensionering, så kalkmængden tilpasses jordens type og vandindhold.
![]()
Leverandører af Kalkstabilisering:
DANKALK K/S
![]()
Aggersundvej 50
9670 Løgstør
Tlf.: 33 68 74 00
E-mail: dankalk@dankalk.dk
Fyns Grundvandssænkning og Brøndboring ApS

Erholmvej 16
5560 Aarup
Tlf.: 64 45 11 61
E-mail: fgs@njgs.dk
GeoConsult ApS
![]()
Snedkervej 39
6740 Bramming
Tlf.: 75 10 27 77
E-mail: info@gec.dk
Kølkær Entreprenør A/S

Resenborgvej 12
7400 Herning
Tlf.: 97 14 74 30
E-mail: bf@ke-as.dk
TZACHO P/S

Faurskovvej 1
8370 Hadsten
Sjælland afd.:
Industrivej 9
4683 Rønnede
Tlf.: 87 61 00 12
E-mail: info@tzacho.dk
Uretek

Tværvejen 6
5580 Nørre Aaby
Tlf.: +45 70203301
E-mail: info@uretek.dk
Mere viden om kalkstabilisering:
Kalkstabilisering er en effektiv metode til at forbedre bæreevnen og stabiliteten i ler- og siltjord. Metoden anvendes især i vejbyggeri, funderingsarbejde og ved etablering af pladser, hvor undergrunden ikke har tilstrækkelig styrke eller er for fugtig til at kunne komprimeres tilfredsstillende. Ved kalkstabilisering tilsættes brændt kalk (CaO) eller hydratkalk (Ca(OH)₂) til jorden, hvorefter materialet blandes grundigt med en stabilisator eller fræser.
Tilsætning
Når kalken tilsættes, sker der først en hurtig kemisk reaktion, hvor vand bindes, og jordens plasticitet reduceres. Dette gør jorden mere bearbejdelig og mindre følsom over for fugt. Efterfølgende sker der en pozzolanreaktion mellem kalken og lerens silikater og aluminater. Denne reaktion danner cementlignende forbindelser, som over tid øger jordens trykstyrke og stivhed markant.
Fordelene ved kalkstabilisering er blandt andet reduceret behov for bortkørsel og tilførsel af nyt materiale, kortere byggetid og lavere CO₂-belastning sammenlignet med fuld udskiftning af jorden. Metoden kræver dog korrekt dimensionering og laboratorieforsøg for at fastlægge optimal kalkmængde og sikre den ønskede styrkeudvikling.
Kalkstabilisering er derfor en både teknisk og økonomisk attraktiv løsning, når blød bund skal omdannes til et stabilt og bæredygtigt fundament.
Jordstabilisering med Kølkær Entreprenør A/S
Stabiliseringsmidlet er oftest brændt kalk, men i visse jordtyper kan cement også anvendes.
Vi tilbyder stabilisering af jord for både bygherrer og kollegaer i branchen med egenudviklet maskine.
Jordstabilisering er et glimrende alternativ til udskiftning af ikke-indbygningsegnet jord, da det både begrænser brugen af klodens sparsomme råstoffer og oftest er væsentligt billigere.
Jordstabilisering er en gammel og velafprøvet teknik, hvor man blander et stabiliseringsmiddel i jorden ved fræsning, hvorved jorden bliver stabil og straks efter kan genindbygges. Stabiliseringsmidlet er oftest brændt kalk, men i visse jordtyper kan cement også anvendes.
Indtil nu har man typisk udlagt stabiliseringsmidlet oven på jorden, der skulle stabiliseres, og så fræses det hele sammen af enten en traktormonteret eller selvkørende stabiliseringsfræser.
Mobil løsning fra Dansk Anlægsteknik sparer miljøet for jorddeponier
Med Dansk Anlægstekniks patenterede metode kan våd lerjord stabiliseres ved at tilsætte kalk på et eldrevet, mobilt lille anlæg, der er monteret på en lastbil.
Den fynske bygge- og anlægsvirksomhed Dansk Anlægsteknik har netop taget et nyt mobilt anlæg i brug, der bygger på virksomhedens patenterede metode til kalkstabilisering af lerjord. Det eldrevne anlæg, der er monteret på en lastbil, er markant mindre end branchens gængse løsninger.
Det nye anlæg gør det muligt at stabilisere uegnet lerjord direkte på byggepladsen med minimal miljøbelastning og kan klargøres på kun 15 minutter. Anlægget kan producere 50-75 tons stabiliseret jord i timen ved tilsætning af blot 1 procent kalk – en effektiv proces, der både reducerer CO₂-aftryk og de økonomiske omkostninger.
Kompakt løsning med stor effekt
Hvor traditionelle stabiliseringsanlæg ofte kræver flere enheder og mandskab, kan Dansk Anlægstekniks nye løsning opstilles og betjenes af én mand. Anlægget er udstyret med en kran til læsning af jord, hvilket betyder, at kunden ikke selv behøver at stille gravemaskine til rådighed. Derudover vejes både jord og kalk automatisk, så forbruget kan dokumenteres præcist.
"Med vores nye mobile anlæg kan vi tilbyde en hurtig, fleksibel og bæredygtig løsning til byggepladser over hele landet. Interessen er stor, og anlægget er godt på vej ind i markedet. I de kommende måneder tilbyder vi på enkelte dage at komme ud til flere af vores kunder og lave en prøve omkostningsfrit, så de kan se og røre ved det færdige produkt," siger Carsten Johansen, direktør i Dansk Anlægsteknik.
Den patenterede metode, som Dansk Anlægsteknik fik tildelt europæisk patent på i 2024, omdanner uegnet lerjord til et stabilt materiale, der kan genbruges på stedet. Dermed undgår man transport og deponering af jord, hvilket kan give besparelser på mellem 40 og 85 procent afhængigt af lokale forhold.
Ressource frem for problem
Aktuelt har flere sager rundt i landet skabt debat om massive jorddeponier, hvor overskudsjord er blevet dumpet – til stor gene for naboer og med alvorlige konsekvenser for landskabet. Den type problemer kan minimeres ved at stabilisere jorden på stedet med metoder som Dansk Anlægstekniks.
"Ved at genanvende jorden direkte på byggepladsen undgår vi både unødvendig transport og minimere belastende deponering, som det ses i de sager, der netop nu får opmærksomhed i medierne," siger Carsten Johansen. "Med vores løsning bliver jorden en ressource frem for et affaldsproblem."
Øget efterspørgsel fra forsyningsselskaber og entreprenører
Særligt forsyningsselskaber og mindre entreprenører har vist stor interesse for det nye anlæg, der gør det muligt at stabilisere selv meget våd lerjord effektivt. Det er en attraktiv løsning i en tid, hvor det flere steder i Danmark er vanskeligt at skaffe nyt fyldmateriale og råstoffer.
"Ved at stabilisere eksisterende jord på stedet kan vores kunder både skære ned på omkostningerne og reducere deres klimaaftryk. Som de eneste på markedet kan vi nu klare opgaverne med et lille selvlæssende anlæg, der kan sættes op de fleste steder, da det ikke optager meget plads," siger Carsten Johansen.
Dansk Anlægsteknik ApS er en anlægsvirksomhed, som tilbyder bæredygtige løsninger inden for kalkstabilisering og genanvendelse af jord, både ved udlægning og fræsning med traktor og via blanding over værk. Virksomheden ligger i Vejstrup lidt nord for Svendborg.
Faktaboks
Specifikationer for Dansk Anlægstekniks kompakte jordbehandlingsanlæg:
- Kapacitet: 50-75 tons i timen
- Klargøring af anlæg på 15 minutter
- Monteret på lastbil, fuldt eldrevet og støjsvagt
- Støvfri behandling
- Betjenes af én chauffør
- Kræver ikke kundens egen gravemaskine
- Nøjagtig vægt- og kalkdosering for dokumenteret CO₂-beregning
Mere info kan fås hos Carsten Johansen, Dansk Anlægsteknik ApS, på telefon 4063 0206 / e-mail cjo@kalkstabil.dk
Dansk Anlægsteknik sikrer europæisk patent på innovativ jordbehandlingsmetode
Carsten Johansen (tv) etablerede sammen med Lars Møllegaard Pedersen (i midten) Dansk Anlægsteknik ApS i 2021. De ses her sammen med værkfører Torben Christensen (th) fra virksomheden JRMS, der her bygget anlægget, som danner rammen om den patenterede jordbehandlingsmetode.
Den fynske bygge- og anlægsvirksomhed Dansk Anlægsteknik har fået tildelt et europæisk patent på en helt ny metode til jordbehandling, der kan reducere både omkostninger og miljøpåvirkning i fremtidige byggeprojekter.
Med den nye, patenterede metode kan våd lerjord stabiliseres ved at tilsætte kalk på et eldrevet, mobilt anlæg. Dette omdanner jorden til et stabilt materiale, som kan genbruges direkte på stedet, hvilket sparer transport og reducerer behovet for deponering. Metoden kan give økonomiske besparelser på mellem 40 og 85 procent i forhold til at køre den våde jord væk og erstatte den med ny.
Det er den Europæiske Patentorganisation (EPO), der har udstedt patentet for metoden "Soil Stabilization System" i september 2024. Forud er gået en ansøgningsproces på næsten fire år. Patentet gælder i hele EU og en række andre lande.
"Patentet understreger, at vores virksomhed tilbyder innovative løsninger inden for jordbehandling, som både er økonomisk fordelagtige og bæredygtige," siger Carsten Johansen, der sammen med Lars Møllegaard Pedersen etablerede Dansk Anlægsteknik ApS i 2021.
"Siden 2021 har vi kørt flere 100.000 tons jord gennem vores anlæg, som vi stiller op ude hos vores kunder. Vi er de eneste, der kan omdanne alle jordtyper – fra pløre til stiv lerjord – til brugbart materiale og samtidig håndtere sten, så de forbliver i jorden," siger Carsten Johansen.
Han tilføjer, at Dansk Anlægsteknik mærker øget interesse fra især kommuner og forsyningsselskaber, der har særlig fokus på de miljømæssige aspekter i deres anlægsprojekter.
"I Danmark har vi i stigende grad vanskeligt ved at skaffe fyldmaterialer og grus. Derfor skal vi spare på vores råstoffer. Jeg tror, det er en af grundene til, at vi oplever, at vores løsning vinder indpas i flere og flere byggeprojekter rundt om i landet," siger Carsten Johansen.
På grund af den store efterspørgsel er virksomheden i fuld gang med at bygge endnu et jordbehandlingsanlæg, der forventes at gå i drift sidst på efteråret. Derfor er man også på udkig efter nye medarbejdere.
Dansk Anlægsteknik ApS er en anlægsvirksomhed, som tilbyder bæredygtige løsninger inden for kalkstabilisering og genanvendelse af jord, både ved udlægning og fræsning med traktor og via blanding over værk. Virksomheden ligger i Vejstrup lidt nord for Svendborg.

FAKTABOKS
Tekniske specifikationer for Dansk Anlægstekniks jordbehandlingsanlæg (se foto)
- Kapacitet: ca. 150-180 tons i timen.
- Samlet vægt: cirka 22 tons, transporteres som sættevogn
- Leveres med lastbil som sættevogn
- Fuldt eldrevet og støjsvagt.
- Støvfri behandling.
- Mandskab følger med til betjening af anlægget
- CO2-forbruget beregnes pr. ton produceret materiale
- Lutze Process Denmark har leveret to vejesystemer fra Siemens, som sikrer korrekt dosering af kalk til blanding af jorden.





