Eupry – Sådan foretager du en mapping af dit køleskab og fryser
Af Jakob Konradsen, Head of Quality Eupry A/S
Alt køleudstyr vil have varme og kolde zoner, altså områder der enten er varmere eller koldere end resten af køleudstyret. For at få den bedste viden om, hvor du kan placere kritiske varer og dit overvågningsudstyr, er det nødvendigt at mappe udstyret via en såkaldt “temperature mapping report”.
Denne guide dækker en simpel metode til mapping af mindre udstyr fx køleskabe, frysere, ULT-frysere, inkubatorer osv.
Hvad er mapping?
I bund og grund anvendes mapping som et redskab til at danne et overblik over varme og kolde områder i køleudstyr, og til at bevise overfor myndigheder og auditører, at udstyret køler som det skal i alle de områder af udstyret, der er benyttet. Mapping er typisk en del af installationsprocessen ved nyt udstyr, men kan også bruges til at finde ud hvilke zoner, der kan benyttes, og hvilke der ikke kan.
Mapping vil også give en god ide om, hvor man skal placere temperaturovervågninen i køleudstyret, for at opnå det bedste billede af temperaturen af ens værdifulde varer.
Hvordan gør jeg?
Det er ikke nødvendigvis kompliceret eller tidskrævende at foretage en mapping af sit udstyr. Det vigtigste er, at omfanget og kompleksiteten passer til det udstyr, og den ramme som udstyret indgår i. Altså er det vigtigt ikke at overgøre mappingen, hvis ikke dine processer kræver det.
De vigtigste elementer i mapping er:
- Lav en plan
- Check måleudstyrets dokumentation
- Sæt dit måleudstyr op og mål
- Indsaml data
- Dokumenter og evaluer resultater
Under mappingen kan du følge udviklingen live og afbryde testen, hvis udstyret skal justeres. Spar mange timer på defekte test ved at gøre det levende. Modtag træning ved modtagelse ved levering af udstyret
Kvalitet og compliance
- DANAK Akkrediteret ISO17025 kalibrering
- 21CFR PART11-compliance
- IQ, OQ, PQ dokumentation
- IT-validering
Hvis du vil være sikker på at have styr på dokumentationen af processen, kan du lave en kort rapport, hvor du gennemgår de 5 trin.
1. Lav en plan
Inden mappingen skal du afgøre:
- Hvordan du vil mappe?
- Hvor mange steder vil du måle?
- Skal køleudstyret indeholde varer under mappingen?
- Hvad er dine acceptkriterier (hvad er de ydre grænser for temperaturer i udstyret)?
- Hvilket temperaturovervågningsudstyr vil du bruge?
Det vigtigste er, at du inden du starter processen har gjort op med dig selv, hvad dine grænser er, så du har noget at validere op mod, samt hvor grundigt du forventer at ville mappe.
2. Check måleudstyrets dokumentation
Inden mappingen er det vigtigt at kontrollere, at det måleudstyr som anvendes til mappingen er kalibreret, samt at der foreligger et kalibreringsbevis, der beviser at måleudstyret ligger inden for en rimelig grænse og tid. Typisk vil 0.5°C præcision og et maksimalt kalibreringsinterval på 1 år være rigeligt.
Ydermere skal du kontrollere, at du kan trække data ud, når du er færdig med mappingen, evt. ved at bruge et system, hvor du kan trække rapporter ud for specifikke perioder.
3. Sæt dit måleudstyr op og mål
Typisk mapper man i de områder af udstyret, hvor det forventes, at der kan opstå store temperaturudsving. Dette vil typisk være:
- I frontlågen langt fra kølepladen
- Tæt på kompressoren i bunden af eksempelvis køleskabe
- Bagerst i køleskabe, hvor kølepladen sidder
Man kan skære genvej ved at vurdere, hvor det er mest sandsynligt, at der vil være store temperaturudsving. Det vil alligevel aldrig være muligt at fange alle ekstremer i hele køleudstyret, så det er vigtigere at udvælge lokationer, som er repræsentative.
Ideelt set anvendes der flere enheder, som opsættes samtidig. Hvis man kun har få eller et enkelt stykke måleudstyr, kan man i stedet flytte rundt på dem løbende og på den måde danne sig et overblik over temperaturekstremer i udstyret.
Det vil typisk være rigeligt at måle over 24 timer. På den måde sikrer man, at man fanger både varme tidspunkter midt på dagen, samt den normale cyklus som et køleudstyr gennemgår.
For at få et godt billede af, hvordan udstyret klarer sig under normale omstændigheder, kan det betale sig at fylde udstyret op som normalt. Mappingen kan også gennemføres uden varer i køleudstyret, men det vil ofte give et upræcist billede af, hvordan dit udstyr opfører sig. Her kan man evt. benytte tomme æsker som erstatning for rigtige varer.
Når mappingen udføres, er det vigtigt ikke at åbne og lukke køleudstyret, da dette kan påvirke målingerne.
4. Indsaml data
Hvad enten du bruger flere måleenheder eller få, som du flytter rundt, skal data indsamles og sammenholdes. Hvis der anvendes trådløst temperaturovervågningsudstyr gøres dette let, da alle målinger overføres automatisk til fx en cloudløsning.
Sørg for at kontrollere, at du har al data fra hele måleperioden, også dem som giver resultater, der viser at udstyret ikke fungerer, som det skal. Hvis en mapping skal give et nøjagtigt billede af, hvordan dit udstyr klarer sig, er det vigtigt at hele måleperioden medtages.
5. Dokumenter og evaluer resultater
Når du er færdig med at indsamle data, er det tid til at drage konklusioner. Typisk vil de varmeste og koldeste områder være af interesse, for det er her der er fare for afvigelse under brug. Noter hvilke områder, der er inden for grænserne, og dermed kan anvendes til opbevaring af kritiske varer.
Hvis der er områder som viser sig ikke at kunne anvendes til kritiske varer, kan det være en god ide at markere disse med tape, så personale ikke kommer til at bruge områderne til temperaturfølsomme varer.
I nogle tilfælde viser det sig, at hele køle enheden skal justeres, hvorefter man er nødt til at foretage mappingen på ny.
Information fra mappingen kan ligeledes bruges til at vise, hvor det er fordelagtigt at placere temperaturovervågning i den normale drift. Hvis udstyret viser sig at have en zone, hvor der er store udsving, kan temperaturovervågningen placeres her, da det vil give en tidlig advarsel, når temperaturen i køleudstyret bevæger sig uden for grænserne.
Det kan især være af stor gavn at bruge et temperaturovervågningssystem med alarmfunktion, som sikrer at du får en besked, hvis udstyret fejler eller ikke fungerer, som det skal. På den måde kan begyndelsen på temperaturafvigelser fanges i tide og være med til at redde værdifulde varer.
Brug for hjælp?
Eupry optimerer organisationers overvågning og dokumentering af temperaturer ved hjælp af IoT (Internet of Things), og er landets førende leverandør af trådløse temperaturloggere til blandt andet danske apoteker. Hvis du har nogen spørgsmål vedrørende sikring af temperaturfølsomme varer, så tag endelig kontakt til os.
