FORCE – Trafikstøj er farligt for vores helbred – men hvad gør vi ved det?

Hvert år dør mindst 200-500 danskere for tidligt på grund af trafikstøj. Alligevel har der ikke været tilstrækkelig politisk bevågenhed eller midler til at sikre færre trafikstøjsgener. Derfor skal nye metoder tages i brug for at skabe forståelse for de negative effekter af støj for menneskers helbred.

Trafikstøj er en langsom dræber
Når man udsættes for støj, oplever man støjgener, som kan give anledning til stress.

Støjgenernes omfang afhænger af en række faktorer bl.a. tidspunktet på døgnet, hvad man foretager sig og personens støjfølsomhed. I gennemsnit øges støjgenerne med støjniveauet, og ved længerevarende udsættelse for støj kan stresssymptomerne udvikle sig til sygdomme og i sidste ende resultere i for tidlig død.

Vejstøj er den absolut største kilde til støjgener. Men i modsætning til trafikdræbte kan man ikke sætte navn på dem, der dør af trafikstøj. Støj er således en langsom dræber, der medfører en forhøjet sygdoms- og dødsrisiko ligesom ved visse kræft- og livsstilsygdomme.

Problemets omfang er stort. Opgørelser fra 2012 viser, at ca. 724.000 danske boliger, svarende til ca.1,4 mio. mennesker, er belastet af støj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.

Trafikstøj har indvirkning på velvære og helbred
Mange studier har undersøgt sammenhængen mellem længerevarende støjpåvirkning fra trafik og nedsat livskvalitet.

Én undersøgelse viser, at et 10 decibel højere støjniveau ved hjemmet medfører, at risikoen for forhøjet blodtryk stiger med 6%, og risikoen for blodprop i hjertet stiger med 6-8%.

Der er yderligere indikationer af, at risiko for slagtilfælde stiger med 11%, risiko for at udvikle diabetes stiger med 11%, og risiko for hjerteflimmer med 6%.

Alligevel har hverken den politiske bevågenhed eller de nødvendige forsknings- og anlægsmidler været tilstrækkelige til at igangsætte et gennemgribende opgør mod trafikstøj.

Nye metoder skal skabe større opmærksomhed om trafikstøjens genevirkning
Vi har gennem årene oplevet, at den store udfordring med at skabe tilstrækkelig opmærksomhed om trafikstøjens konsekvenser er, at det kan være vanskeligt at oversætte de typiske metoder, som decibel-værdier og støjberegninger, til et sprog, de fleste forstår.

Derfor går udviklingen nu i højere grad i retning mod nye metoder til at formidle genevirkninger af trafikstøj for mennesker, herunder støjkort, lydvandringer og auraliseringer.

Læs om de nye metoder og se eksempler her