Afslapning betaler sig for produktiviteten
Arbejde, arbejde, arbejde… Mange menneskers livs er domineret af jobbet, og her lægger de fleste både rigtig mange timer og energi. Men det er ikke altid denne strategi, der giver de bedste resultater. Faktisk kan mere afslapning og flere pauser øge produktiviteten markant, hvilket både kommer dig og din arbejdsgiver til gode.
Arbejdet fylder som aldrig før, og det er efterhånden blevet både en livsstil og et statussymbol at arbejde så meget som muligt. Arbejdsheste, der gerne møder ind tidligt og går hjem som de sidste, samt de medarbejdere, der gerne svarer på mails søndag morgen, prises gerne for den ekstra indsats. Men det er langt fra i alle situationer, at denne type medarbejder faktisk er den, der yder bedst.
Vi er ikke skabt til at arbejde uden pause
Ifølge NY Times giver øget afslapning og flere afbræk faktisk bedre resultater end arbejde på non-stop basis. Dette ses i mange aspekter af menneskets liv, og faktisk er det forankret i vores oprindelse. Som individer er vi nemlig ikke skabt til at være hårdtarbejdende eller på i et væk. Menneskekroppen er indrettet til at have brug for hvile, for ellers kan hverken hjerne eller krop fungere optimalt.
Når man slapper af, ofte selvfølgelig gennem søvnen, begynder kroppens restitutionsproces. I løbet af dagen påføres man unægteligt små skader og påvirkninger, som udbedres, når man slapper af. Man restituerer, og hvile gør krop og sind klar til nye opgaver og oplevelser. Beskadigede celler og dele af kroppen repareres, mens immunforsvaret styrkes. Herudover vaskes hjernen ren for affaldsstoffer, der ophobes i løbet af den aktive del af dagen, og det er også under hvilen, at hukommelsen anvendes. Hvis du for eksempel lærer noget nyt i løbet af dagen, er det først reelt efter hvilen, at den nye lærdom sætter sig fast.
Arbejdet tager søvnen
Søvn i sig selv er altafgørende for, om man kan fungere, og det er her, at de fleste reparationsprocesser finder sted. Søvn er desværre et element, som de fleste ikke prioriterer, især ikke når der er travlt på arbejdet. Når man arbejder mere, kommer man senere hjem, og dermed bliver rytmen skubbet. Det går ud over søvnen, og mange sover under de seks timer, som er den absolutte smertegrænse. Den anbefalede søvncyklus er nemlig på 8 timer hver nat.
Herudover er selve kvaliteten af søvnen også vigtig. Hvis man på grund af tankemylder og bekymringer ikke kan sove, så bliver søvnen ikke sammenhængende, og dermed bliver hverken krop eller sind udhvilet. Det vil gøre dig mindre effektiv på jobbet næste dag, da dårlig søvn hæmmer effektiviteten og koncentrationen. Det betyder, at du eventuelt bliver nødt til at arbejde over uden så mange pauser, og så starter den onde cirkel.
Man ser ofte, at professionelle atleter har afslapning og restitution som en del af deres skema. Dette skyldes, at musklerne skal have tid til at hvile, før de kan yde maksimalt igen. Dette skema bør ”adopteres” af alle uanset profession, noteres det af eksperterne.
Pauser er vigtige
Ud over at den generelle søvn er altafgørende for helbredet, så skal man ikke undervurdere værdien af pauser i løbet af en arbejdsdag. Selve filosofien bag dette synspunkt er den samme, nemlig at hvile skaber bedre vilkår for kroppen samt en øget produktivitet, og små pauser kan have samme effekt på et mindre plan.
Derfor gælder det om at indlægge pauser på jobbet, gerne efter hver halvanden time, hvor man flytter sig fra den specifikke opgave og laver noget andet. Det kan være en afslapning eller adspredelse i form af en frisk gåtur, et kærligt opkald til kæresten, en sund mellemmad, et spændende spil online casino eller en kop kaffe med kollegerne. Pas dog blot på med ikke at behandle den trætte følelse i kroppen med stimulanser som koffein og sukker, da det kun giver et kunstigt plaster på såret.
Powernap og motion
En anden populær måde at få ny energi på i løbet af dagen er de såkaldte powernaps. Det vil sige en lille lur på minimum 15 minutter om eftermiddagen. Her får kroppen et lille boost af energi, som øger produktiviteten markant ifølge eksperterne. Hos nogle virksomheder er dette en meget anvendt mulighed, og flere steder er der også indrettet motionsrum. Et kvarter til en halv times fysisk udfoldelse vil måske ikke føles som decideret afslapning, men det giver overraskende meget fornyet energi ifølge diverse forskningsstudier på området.
Hvile giver bedre produktivitet
Det kan konkluderes, at kroppen har brug for hvile og adspredelse, hvis den skal kunne levere den højeste produktivitet. Sørger man for en god og sammenhængende søvn samt at indlægge små pauser i løbet af arbejdsdagen, vil man opleve, at ens effektivitet vil stige markant.
Hvis du arbejder hjemmefra i øjeblikket, kan du desuden få et par råd til mere bevægelse i arbejdstiden.






