KONE – SÅDAN KOMMER EUROPAS STORBYER TILBAGE… IFØLGE DINE ELEVATORTURE
KONEs unikke elevatordata tegner et positivt europæisk billede af, hvordan menneskeflowet vender tilbage til niveauerne før pandemien. Men mønstret varierer meget.
KONE, den førende globale elevator- og rulletrappevirksomhed, har i dag offentliggjort unikke data, der viser, hvordan europæiske byer er kommet tilbage i år, efter at de fleste restriktioner fra pandemien er blevet ophævet.
KONE flytter mere end en milliard mennesker med sine løsninger verden over hver dag og analyserer konstant menneskeflowet i alle de store byer ved at måle antallet af elevatorture i bygninger. Datasættet offentliggjort af KONE dækker antallet af KONE-elevatorture, der er foretaget på kontorer og hoteller i større europæiske byer fra januar til november 2022.
Den overordnede historie er, at turister og kontormedarbejdere støt og roligt er vendt tilbage til europæiske byer i løbet af året i takt med, at arbejdspladserne har genvundet deres rolle som formålstjenlige og produktive områder. Men mønstret varierer meget.
Elevatorforbrug stiger på tværs af europæiske hoteller
Amsterdam topper den europæiske liste med den største vækst i ture med hotelelevatorer i 2022 indtil videre – her er brugen steget med 215 % mellem januar og oktober, hvor den toppede.
Münchens hoteller oplevede en stigning på 168 % i elevatorture i samme periode, mens Berlin og Bruxelles også opnåede trecifret vækst, idet begge registrerede en stigning på 161 % i ture med elevatorer.
De øvrige byer i Top 10, hvad angår stigning i brug af hotelelevatorer, er Helsinki med en stigning på 111 % i de første 11 måneder af 2022 efterfulgt af Hamborg (106 %), Stockholm (99 %), Milano (71 %), Paris (70 %) og London, som oplevede en stigning på 50 %.
Tessina Czerwinski, Director of Smart and Sustainable Cities hos KONE, siger: “For at sikre effektiviteten af smarte byer har det været afgørende at kunne måle deres performance og funktionalitet. For eksempel har virksomheder, investorer og kommentatorer både under og efter restriktionerne været nysgerrige efter at vide, hvordan de store byer ville komme sig oven på pandemiens chok.”
“Til at underbygge den historie har vi stort set været henvist til rapporter fra teknologi, der tæller personer på gaden eller ved ankomst til og afrejse fra trafikknudepunkter. Selvom det har været uvurderligt under pandemien, har de data ofte ikke fortalt os om menneskeflowet rundt omkring i byerne, og de har nogle gange fordrejet vores forståelse af ’tilbage til kontoret’-fortællingen.”
“Ved at analysere mere utraditionelle data indsamlet fra elevatorer på kontorer og i hoteller kan man afsløre interessante adfærdstendenser. Hver bygning havde sin egen covid-rejse, og disse data hjælper os med at forstå virkningen af de ændringer for indbyggerne, der har fundet sted på byniveau. Ved at udnytte de teknologiske tjenester opnår vi dybere indsigter og kan gøre vores byer endnu smartere.”
“Stigningen i elevatorture på hoteller dokumenterer væksten i turismen, efter at covid-foranstaltningerne blev ophævet i mange lande. Men forskellen mellem byerne kan også afspejle den voksende tendens til, at rejsende vælger destinationer baseret på bæredygtighed og sikkerhed – ifølge Booking.com mener 83 % af de globale rejsende, at en bæredygtig rejse er vigtig. Hvad angår Amsterdams tal, kan det ses som et tegn på, at den har en skala, der betoner nærhed til lokal underholdning og tilgængelighed. Her kan man gå eller cykle til det meste og undgå store menneskemængder.
Stigning i ture med kontorelevatorer på tværs i hele Europa
Amsterdam er også førende blandt de 10 europæiske byer, når det gælder stigning i elevatorbrug i kontorbygninger. Hvor antallet af ture i gennemsnit lå på 5.700 i januar, var elevatorturene i november steget med over 100 % til 11.500.
Milano og Stockholm indtog en fælles andenplads i resultaterne med 81 % stigning i det gennemsnitlige antal ture pr. kontorelevator. Top 3-byerne blev efterfulgt af Helsinki (69 %), London og München (56 %), Bruxelles (55 %), Berlin (44 %) og Hamborg (36 %) og Paris (33 %).
KONEs Tessina Czerwinski tilføjer: “Når vi ser en vækst i elevatoraktivitet på arbejdspladser i hele Europa er det et opmuntrende tegn på, at byerne vender tilbage til niveauet for flow og aktivitet fra før pandemien.”
“Vi ser også kontorer og hoteller, der i stigende grad udvikler sig til multifunktionelle rum, som bedre opfylder manges behov i stedet for at fokusere på én bestemt anvendelse – og disse fremsynede rum bliver nu bedre udnyttet døgnet rundt. Jeg tror på, at kontorer vil bevæge sig hen imod at blive knudepunkter for videndeling, fællesskabsopbygning og socialt samvær.”
“Medarbejderne kræver nu også mere af deres arbejdsplads for at udligne den tid, de bruger på pendling, sammenlignet med fjernarbejde. Den tid, der nu bruges på kontoret, er i højere grad fokuseret på at have et højere formål og være produktiv – og både enkelte rum og hele bygninger skal tilpasse sig disse skiftende prioriteter. Vi ser 15-minutters nabolagskoncepter og zoner med begrænset klimaaftryk skyde frem globalt, og det vil tvinge os til at genoverveje, hvordan vi bruger og genbruger eksisterende bygninger, hvilket igen skaber en ny efterspørgsel efter renovering.”