Det tekniske hjørne 7 – Indlæg om tekniske produkter

Artiklen er leveret af Diatom

Oplever du luftbobler i limen? Bliv klogere på, hvordan det kan minimeres eller helt undgås.

Tip 1. Opbevaring i lodret position
Hvis du bruger lim i sprøjte eller patron, kan du prøve at opbevare dem i lodret position. Når de opbevares i lodret position, vil luftlommer stige til toppen.

Tip 2. Klargøring
Når du er klar til at dispensere limen, skal du sørge for, at sprøjten forbliver i lodret position, mens du fjerner sprøjtehætten og fastgør den til ventilen eller nålen. Luftbobler kan forekomme, når du strammer eller skruer på hætten eller ventilen. Skyl systemet for alle luftbobler (mens sprøjten står lodret position).

Et system med gevind har en tendens til at udløse små luftbobler. Skyl systemet ved højt tryk for at sikre, at alle luftbobler tvinges ud af sprøjten eller ventilen. Hvis du bruger lavt tryk, kan boblerne blive fanget i systemet, og vil således forekomme senere i produktionsprocessen.

Hvis du bruger en lang slange mellem sprøjten og nålen/ventilen, skal du muligvis skylle i flere minutter for at få luftboblerne ud af slangen. Den bedste metode til at reducere risikoen for luftbobler er at forkorte afstanden mellem sprøjte og ventil (det optimale system er uden slange). Når du har skyllet systemet, kan du reducere trykket til normalt niveau.

Læs de 4 andre tips her

Yderligere information
Har du spørgsmål, kontakt venligst teknisk specialist Erkan Akbas på tlf. 3634 2715 eller pr. e-mail: eak@diatom.dk

Skrevet af Morten B. Jensen, Manager, Instrumentation, KLINGER

Insertion (indstiks) flowmålere tilbyder mange fordele, specielt i store rør, men er det et reelt alternativ til en ”rigtig” flowmåler?

Ønsket om at kunne optimere alle trin i en proces, stiller løbende krav til etablering af nye målepunkter, og mange af dem er på steder, hvor man tidligere undgik måling, fordi det enten var for vanskelligt eller for dyrt at etablere et målepunkt på stedet.

Flowmåling har generelt været et af de dyrere målepunkter at etablere – ikke mindst hvis der har været tale om større rørdimensioner. Derfor har de såkaldte insertion (indstiks) flowmålere vundet større og større udbredelse gennem de sidste år.

Se billede ude til højre

Besparelsen er til at få øje på, både i forbindelse med produktion og installation. Producenten kan fremstille næsten identiske sensorer, med et minimumsforbrug af materialer, mens brugeren ”blot” skal påsvejse en passende studs på målestedet, hvori sensoren kan placeres.

Mange måleprincipper

Trend’en understreges af at mange af de mest populære måleprincipper efterhånden også kan leveres som indstiksflowmålere. Af de mest udbredte kan vi nævne pitotrørs- (dP), vingehjuls-, termiske-, Vortex- og magnetisk induktive målere.

Det betyder, at der applikationsmæssigt, kan leveres indstiksflowmålere til de fleste væsker og gasarter – begrænsningen ligger stort set kun i tryk/temperatur forholdene på målestedet – og den risiko, der kan være, hvis sensoren fjernes fra montagestudsen under drift.

Det lyder attraktivt, men er indstiksmålere nu også lige så gode som andre målere?

Installationen er den kritiske faktor

De fleste indstiksflowmålere er konstrueret, så sensoren sidder for enden af en stav, der kan skydes ind i målerøret. Selve målingen foretages således ”kun” i ét punkt, nemlig der hvor sensoren er placeret.

Sensoren skubbes et defineret stykke ind i målerøret, normalt ca. 1/3 ind i røret, og rent elektronisk ekstrapoleres den målte værdi derefter til den aktuelle rørdimension i transmitteren/udlæsningsenheden. At udføre denne ”tilpasning” kræver selvfølgelig at flowprofilet er kendt, hvorfor der som regel stilles krav til endog meget lange indløbs stræk for at sikre ensartede referencebetingelser. Såfremt sensoren ikke placeres korrekt, vil måleresultatet kunne betragtes som en tilfældig værdi – og det betyder selvfølgelig også at en indstiksmåler ikke vil kunne godkendes til afregningsformål.

Alt i alt er det en lidt uheldig egenskab for et måleinstrument, hvis primære anvendelsesområde er store rørdimensioner, hvilket igen vil betyde meget lange lige rørstræk i forbindelse med installationen.

Installation ved traverserings kontrol

Skal målingen benyttes til overvågning eller regulering kan man dog benytte et lille trick i forbindelse med installationen, som muliggør en rimelig måling på steder hvor det ellers vil være umuligt. Det hele går ud på at udnytte målerens evne til at måle nøjagtigt i ét punkt – og ganske simpelt benytte dette til at fastlægge flowprofilet på målestedet, for herigennem at bestemme den optimale placering af sensoren i den givne installation.

Proceduren kaldes traverserings kontrol, og foretages ved at montere måleren i studsen 10mm inde i røret, åbne for flowet i den ønskede mængde og aflæse den aktuelle værdi. Efter aflæsning skubbes sensoren 10mm længere ind og måleværdien aflæses. Proceduren gentages indtil sensoren har bevæget sig hele vejen gennem målerøret, hvorefter middelværdien af de aflæste værdier beregnes.

Sensoren kan nu placeres der hvor aflæste værdi svare til middelværdien.

Er der store variationer i flowet, og dermed i flowprofilet, vil metoden ikke give et ”fornuftigt” resultat, men til de fleste overvågnings- og reguleringsopgaver vil den være tilstrækkelig til at få en pålidelig måling.

Brug af Flowretter

En anden metode, til at sikre sig et ensartet flowprofil omkring måleren, er at montere en flowretter/ -konditioner foran denne.

En flowretter er et element der bryder profilet så mængden af forstyrrelser reduceres, mens en konditioner ”omfordeler” hastighedsprofilet i røret, så det kommer til at ligne de ideelle forhold der kan genfindes i et laboratorie/på en prøvestand.

Resultatet af dette indgreb er, at kravene til lige indløbsstræk kan reduceres og måleresultatet dermed kan forbedres

Intet er dog uden omkostninger, og indførelsen af flowrettere medfører uvilkårligt et tryktab i rørstrækket, en effekt der ikke kan accepteres i alle installationer.  

Konstruktionen giver mange muligheder

Hvis man kan acceptere usikkerheden i forbindelse med installationen, så giver indstiksflowmålerne mange muligheder i såvel stationære, som midlertidige installationer.

Typiske løsninger finder vi på rensningsanlæg, hvor stationære måler kan anvendes til at overvåge luftgennemstrømningen i forbindelse med beluftningen, eller i industrier med klimaanlæg, hvor luftfordelingen i kanalerne kontrolleres. Mulighederne er mange, det er vel kun fantasien der sætter grænsen, og så længe man holder princippets begrænsninger omkring installationen for øje, kan indstiksflowmålere være attraktive alternativer til mere konventionelle målertyper.

Artiklen er leveret af Diatom

Vi afliver 6 myter om LED UV-teknologien!

LED UV-hærdning bliver mere og mere populært, og mange vælger at udskifte kviksølvbuelampen, som har været industristandarden i mere end 30 år.

Der er dog en del forkert information om LED UV-teknologien, og vi afliver hermed 6 myter, så du kan tage en velinformeret købsbeslutning!

Myte 1 - LED UV-lamper kan problemfrit erstatte kviksølvbuelamper i de fleste hærdeprocesser

LED UV-udstyr er effektivt og giver besparelser, men man kan ikke bare skifte fra en kviksølvbuelampe til en LED UV-lampe. Der skal tages højde for mange detaljer, hvoraf den vigtigste er forskellen i bølgelængdefordelingen. Derudover kan et skift til en LED UV-hærdelampe resultere i forskelle i slutegenskaberne, selvom et lyshærdende produkt betragtes som kompatibelt med begge teknologier.

Som sagt er bølgelængdefordelingen for kviksølvbuelamper og LED UV-lamper meget forskellig. LED-lyskildens bølgelængdefordeling er smal og klokkeformet og kan toppe inden for området for UV- og synligt lys afhængigt af valg af LED. Lysbuelampens bølgelængdefordeling har mange energitoppe spredt over en bred vifte af bølgelængder. Spektralfordelingen for lysbuelampe-energi varierer afhængigt af lampens design og andre komponenter i hærdesystemet. Et lyshærdende materiale optimeret til en lysbuelampe kan fungere utilstrækkeligt, når det hærdes med en LED-lyskilde. At udskifte en lysbuelampe med en LED-lampe kan være så simpelt som at ændre hærdeparametrene for en eksisterende proces eller mere kompliceret, hvor det er nødvendigt at udskifte den lyshærdende lim med en LED UV-lim, der er formuleret specifikt til LED-lyskildens spektralfordeling.

Det er derfor altid vigtigt at teste den pågældende applikation inden et skift.

Billede: Bølgelængdefordeling for en kviksølvbuelampe og LED-lyskilde i området for synligt lys.

Myte 2 - LED UV-hærdeudstyr og lyshærdende materialer kan vælges ud fra databladspecifikationer

Datablade kan mangle applikationsspecifik information. Nogle limproducenter angiver muligvis ikke kravene til stråling og spektralfordeling, der kræves for at opnå en optimal hærdning og ydeevne. Det er derfor vigtigt at teste, om det pågældende materiale er LED-egnet.

Myte 3 - Klæbeevnen er ens, uanset om du bruger en LED eller en konventionel UV-hærdelampe

At udskifte en lysbuelampe med en LED-hærdelampe – uden evaluering og procesjustering – kan resultere i dårlig klæbeevne. Derfor anbefales det at kontrollere, at limen kan hærdes med begge teknologier for at sikre et vellykket resultat.

Læs om de sidste 3 myter her