Passiv brandsikring

DBI - Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.

Den voldsomme tagbrand i Vanløse i 2022 var noget af en øjenåbner, som har fået mange ejerforeninger, udlejere og boligorganisationer til at rette blikket mod brandsikkerheden i tagrummene af deres bygninger. DBI’s efterfølgende kampagne Brandsikre Tage har derfor haft til hensigt at guide dem til korrekt brandsikring ved renovering af tage.

Hos boligorganisationen Albo i Horsens var det en lokal brand – og en generel mistanke om, at brandsikkerheden måske ikke var i orden – der fik dem til at bede DBI om at gennemgå alle plejehjemsbygninger, som boligorganisationen har sammen med Horsens Kommune.

Ved gennemgangen var der bl.a. fokus på rørgennemføringer, som der kan være mange af i et tagrum. Hvis disse ikke er lukket korrekt, kan røg, varme og flammer hurtigt sprede sig til andre brandsektioner i tilfælde af brand.

- Egentlig afslørede gennemgangen ingen overraskelser, for det er et overset område, som byggebranchen har negligeret i mange år. Men alle ikke-lovlige gennemføringer blev fundet, tætnet med godkendt materiale og bagefter kontrolleret af DBI, fortæller Jens Nørskov Nielsen, som er byggerådgiver hos Albo.

Også problemer med brandmure

Gennemgangen af Nørrevang Centret, som huser både pleje- og ældreboliger, viste dog, at tætningen af rørgennemføringerne langt fra var nok. Inspektioner afslørede nemlig, at der også var problemer med adskillige brandmure, som ikke lukkede tæt til tagfoden. Disse fejl skyldtes både en efterisolering af tagrummet og etablering af en elevator.

Da brandmure skal fungere som en brandmæssig adskillelse, er det imidlertid afgørende, at muren er sammenhængende og tæt over hele sin udstrækning – også ved tagfoden. Er der sprækker mellem brandmuren og tagkonstruktionen, kan ilden trænge ind i tagrummet og brede sig uhindret hen over bygningen.

Læs hele artiklen "Plejehjemmet fik nyt tag og styr på brandsikkerheden" fra DBI her

Brandsikring er ikke længere bare en tjeklisteopgave, det er blevet en faglig disciplin i sig selv. Kravene til korrekt udførelse og dokumentation stiger, og det kan mærkes både på byggepladsen og hos Nordens største producent af lim og fugemasser, Dana Lim.

Det øgede fokus på korrekt brandsikring er ikke grebet ud af luften. Skærpede myndighedskrav og øget tilsyn stiller i dag højere krav til både dokumentation og korrekt udførelse – og det mærkes helt ude på byggepladserne, hvor efterspørgslen på pålidelige løsninger er stigende.

– Hos Dana Lim har vi længe haft fokus på at udvikle dokumenterede løsninger til passiv brandsikring, fordi vi ved, hvor afgørende det er for både sikkerheden og byggeriets kvalitet. Vi mærker en klar stigning i efterspørgslen på produkter, hvor dokumentation, ydeevne og korrekt anvendelse går hånd i hånd, og det stiller høje krav til både vores produktion og faglige rådgivning, siger Kenneth Holm Andersen, udviklingschef for fuge og lim hos Dana Lim.

Det mærker blandt andre Philip Bavnhøj, indehaver af det nystartede firma Fugetastisk ApS, som netop har specialiseret sig i brandsikringsopgaver. For ham er sommeren højsæson – lige nu arbejder han på et større betonbyggeri i Ringsted, hvor mere end 5500 meter skal fuges og brandtætnes efter alle gældende forskrifter. Her er præcision og dokumentation altafgørende.

Til så vigtige og omfattende opgaver har han at allieret sig med Dana Lim, der er Nordens største producent af lim, fuge- og spartelmassestørste med speciale i dokumenterede løsninger til passiv brandsikring. Samarbejdet har givet ham både ro i maven og styrket faglighed.

– Hos Dana Lim får jeg ikke bare produkter, men løsninger. De ved, hvordan deres produkter performer i praksis, og de er altid klar med teknisk sparring, når jeg har brug for det. Det gør en kæmpe forskel, siger han.

Dokumentationen er ikke valgfri

Forskellige byggematerialer – som beton, gips, letbeton og stål – stiller forskellige krav til både fugemasse og bagstop. Derfor er forarbejdet afgørende. For Philip Bavnhøj starter hver opgave med at læse databladene og sikre sig, at alle specifikationer og brandkrav er opfyldt.

– Hvis man vil levere kvalitet, kræver det, at man tager sig tid til at forstå løsningen og vælge det rigtige produkt til den konkrete opgave. Og her er dokumentationen fra Dana Lim et stærkt værktøj, fortæller Philip Bavnhøj og tilføjer afslutningsvis:

- Det tager ikke længere tid at gøre det rigtigt. Det kræver bare, at man sætter sig ind i tingene. Og det betaler sig. Ikke bare i form af bedre sikkerhed, men også i form af færre fejl og mere tilfredse kunder, afslutter han.

78 mennesker omkom, og mere end 50 blev såret under branden på skisportshotellet Grand Kartal Hotel i Tyrkiet i januar. Angiveligt pga. alvorlige fejl og mangler i hotellets brandsikkerhed. Her forklarer Brian V. Jensen, markedschef for byggeri hos DBI, hvor godt et hotel i samme størrelse bør være brandsikret i Danmark.

1. Ingen varsling

Ifølge overlevende gæster lød der ingen brandvarsling, som advarede hotelgæsterne om branden. Om hotellet har haft brandalarmanlæg og varslingsanlæg – og disse bare ikke har fungeret – fremgår ikke af omtalen af branden. Et dansk hotel med mere end 10 værelser vil – med mindre alle værelserne er i stueplan og har direkte adgang til terræn i det fri – have både automatisk brandalarmanlæg (ABA) og varslingsanlæg. Desuden er der krav om en årlig akkrediteret inspektion af anlæggene for at sikre, at de fungerer.

2. Intet sprinkleranlæg

Grand Kartal Hotel havde tilsyneladende intet sprinkleranlæg, som kunne sikre mod brandspredning. Det vil et tilsvarende dansk hotel med 12 etager som udgangspunkt altid have, da det dermed er højere end de 22 meter, som er BR18’s grænse for, hvornår en bygning skal have automatisk sprinkling.

3. Blokerede flugtveje

Overlevende gæster har også berettet om blokerede flugtveje. Om det ligefrem har været aflåste branddøre uden nødåbningsbeslag eller opmagasinering, som har hindret evakuering, vides ikke. Men i Danmark er der strenge krav om, at flugtveje ikke må være blokerede, ligesom genstande er bandlyste på flugtvejstrapper og skal holdes på et minimum i flugtvejsgange pga. brandbelastningen. Alt dette bliver kontrolleret ved et årligt brandsyn.

4. Dårligt markerede flugtveje

Overlevende gæster har fortalt, at flugtvejene var dårlig markeret. På danske hoteller, hvor bygningsafsnittet har et etageareal på mere end 1.000 m2, er der krav om flugtvejs- og panikbelysning, som skal lede gæsterne til udgangen via flugtvejene. Belysningen og markering af udgange er ekstra vigtig, når branden – som på Grand Kartal Hotel – opstår om natten.

5. Brandbare tæpper og træpaneler

Efter sigende var hotellets tæpper og træpaneler letantændelige. Det må de selvfølgelig ikke være, da det bidrager til brandspredningen. Derfor skal de i Danmark leve op til et vist niveau af brandteknisk klassifikation i flugtveje, ligesom man af samme årsag kun sjældent ser træbeklædning i flugtvejene på danske hoteller.

6. Brandtrapper med brandspredning

Det har været fremme i medierne, at brandtrappernes design i Grand Kartal Hotel medvirkede til brandspredningen. I Danmark skal en brandtrappe være en selvstændig brandsektion, da den ellers får etagerne til at hænge sammen i brandmæssig henseende – hvilket medfører et krav om sprinkling ved et samlet og sammenhængende etageareal på mere end 600 m2 for bygninger i mere end én etage.

7. Lang responstid

Ifølge øjenvidner gik der 45 minutter, fra branden blev opdaget, til brandvæsenet ankom. I den tid har branden haft gode muligheder for at udvikle og sprede sig. Der kan være flere forklaringer på den lange responstid – evt. mangel på automatisk alarmering, lange transportafstande eller andre komplikationer – men uanset hvad, kan man forvente, at et dansk beredskab vil være betydeligt hurtigere på plads og starte sin rednings- og slukningsindsats.

Læs artiklen her