Passiv brandsikring

78 mennesker omkom, og mere end 50 blev såret under branden på skisportshotellet Grand Kartal Hotel i Tyrkiet i januar. Angiveligt pga. alvorlige fejl og mangler i hotellets brandsikkerhed. Her forklarer Brian V. Jensen, markedschef for byggeri hos DBI, hvor godt et hotel i samme størrelse bør være brandsikret i Danmark.

1. Ingen varsling

Ifølge overlevende gæster lød der ingen brandvarsling, som advarede hotelgæsterne om branden. Om hotellet har haft brandalarmanlæg og varslingsanlæg – og disse bare ikke har fungeret – fremgår ikke af omtalen af branden. Et dansk hotel med mere end 10 værelser vil – med mindre alle værelserne er i stueplan og har direkte adgang til terræn i det fri – have både automatisk brandalarmanlæg (ABA) og varslingsanlæg. Desuden er der krav om en årlig akkrediteret inspektion af anlæggene for at sikre, at de fungerer.

2. Intet sprinkleranlæg

Grand Kartal Hotel havde tilsyneladende intet sprinkleranlæg, som kunne sikre mod brandspredning. Det vil et tilsvarende dansk hotel med 12 etager som udgangspunkt altid have, da det dermed er højere end de 22 meter, som er BR18’s grænse for, hvornår en bygning skal have automatisk sprinkling.

3. Blokerede flugtveje

Overlevende gæster har også berettet om blokerede flugtveje. Om det ligefrem har været aflåste branddøre uden nødåbningsbeslag eller opmagasinering, som har hindret evakuering, vides ikke. Men i Danmark er der strenge krav om, at flugtveje ikke må være blokerede, ligesom genstande er bandlyste på flugtvejstrapper og skal holdes på et minimum i flugtvejsgange pga. brandbelastningen. Alt dette bliver kontrolleret ved et årligt brandsyn.

4. Dårligt markerede flugtveje

Overlevende gæster har fortalt, at flugtvejene var dårlig markeret. På danske hoteller, hvor bygningsafsnittet har et etageareal på mere end 1.000 m2, er der krav om flugtvejs- og panikbelysning, som skal lede gæsterne til udgangen via flugtvejene. Belysningen og markering af udgange er ekstra vigtig, når branden – som på Grand Kartal Hotel – opstår om natten.

5. Brandbare tæpper og træpaneler

Efter sigende var hotellets tæpper og træpaneler letantændelige. Det må de selvfølgelig ikke være, da det bidrager til brandspredningen. Derfor skal de i Danmark leve op til et vist niveau af brandteknisk klassifikation i flugtveje, ligesom man af samme årsag kun sjældent ser træbeklædning i flugtvejene på danske hoteller.

6. Brandtrapper med brandspredning

Det har været fremme i medierne, at brandtrappernes design i Grand Kartal Hotel medvirkede til brandspredningen. I Danmark skal en brandtrappe være en selvstændig brandsektion, da den ellers får etagerne til at hænge sammen i brandmæssig henseende – hvilket medfører et krav om sprinkling ved et samlet og sammenhængende etageareal på mere end 600 m2 for bygninger i mere end én etage.

7. Lang responstid

Ifølge øjenvidner gik der 45 minutter, fra branden blev opdaget, til brandvæsenet ankom. I den tid har branden haft gode muligheder for at udvikle og sprede sig. Der kan være flere forklaringer på den lange responstid – evt. mangel på automatisk alarmering, lange transportafstande eller andre komplikationer – men uanset hvad, kan man forvente, at et dansk beredskab vil være betydeligt hurtigere på plads og starte sin rednings- og slukningsindsats.

Læs artiklen her

Forhindrer spredning af brand, røg og giftige gasser i bygningen

I afløbsinstallationer er passiv brandsikring et krav for at reducere konsekvensen af brand. Passiv brandsikring er den indbyggede sikkerhed i bygninger, der består af foranstaltninger og materialer, som forhindrer spredning af brand, røg og giftige gasser i bygningen.

Wavin brandkoncept

Vores løsninger er universelle og sikrer væg- og loftgennemføringer. Wavin tilbyder gennemtestede løsninger, der gør forskellen i en nødsituation. I tilfælde af brand lukker vores brandsikringer væggen eller etageadskillelsen og forhindrer brand og røggasser i at sprede sig.

Til lige og skrå rørgennemføringer

Wavins brandmanchetter og brandtape er velegnet til lige rørgennemføringer gennem vægge og lofter, til skrå rørføringer op til 45° og til rørføringer, hvor brandbeskyttelsesproduktet skal placeres på en muffesamling.

Dækker alle situationer

Med Wavin produkter kan du dække alle situationer i praksis. Wavin brandbeskyttelsesprodukter er designet i henhold til brandmodstandsklasse EN 13501-1, kvalitetstestet, godkendt og udført af DIBt, Tyskland samt RISE Fire Research Norway.

Læs mere her og hent brochuren

Brochuren: ”Brandsikring af Wavin afløbssystemer” tager dig med rundt om vores brandkoncept, hvor du bl.a. kan læse om:

Gældende forskrifter

• Brandmanchetter og brandtape til afløbsrør og alupexrør
• Konstruktioner og byggeklassers reaktioner på brand

Du kan finde mere om vores afløbssystemer her

Yderligere information: www.wavin.dk, tlf. 86 96 20 00.

DBI - Mange brande opstår ved renovering af byggeri. Og det er til enhver tid bygningsejer, der bærer ansvaret for brandsikkerheden i byggeriet. Få her en gennemgang af de brandmæssige forhold, som bygningsejer skal være opmærksom på ved renovering og varmt arbejde i sine ejendomme.

- Det tidspunkt, hvor der er allerstørst risiko for brand, er, når der er håndværkere i huset. Det viser al statistik. Og ansvaret for brandsikkerheden i bygningen er altid bygningsejers, både ved renovering og i det hele taget!

Det fastslog Marcello Francati, brandteknisk rådgiver hos DBI, da han for nylig holdt oplæg ved DBI’s meget velbesøgte arrangement for bygningsejere. Anledningen for arrangementet var de mange brande ved renovering af bygninger, som vi har oplevet den sidste tid – senest bl.a. ved brandene på Børsen og hos Novo Nordisk.

- I Bygningsreglementets Vejledning til kapitel 5 – Brand finder man i § 163 de krav, der stilles til bygningsejer i forbindelse med udførelse af byggearbejder. Her er listet en række forhold, som skal sikre et tilfredsstillende niveau af brandsikkerhed. Desuden indeholder paragraffen en vejledning til både passiv og aktiv brandsikring i den periode, hvor der udføres byggearbejder, sagde Marcello Francati og påpegede:

- Der er nemlig meget, der kan gå galt under byggearbejder. For på det tidspunkt har man måske både frakoblet de brandtekniske anlæg, fjernet branddørene og efterladt en bunke brandbart byggeaffald. Måske topper man det ovenikøbet med noget varmt arbejde. Det er en meget dårlig cocktail, når det handler om brandsikkerhed.

Brandsikkerheden bliver kompromitteret

På den måde kompromitteres brandsikkerheden ifølge Marcello Francati ofte i bygge- og renoveringsfasen.

- Jeg har set eksempler på renoveringsprojekter, hvor man enten starter med at fjerne alle branddøre eller sætter kiler i dørene, så man kan gå ubesværet frem og tilbage, når man arbejder. Dermed kompromitteres bygningens normale brandsektioner, hvilket medfører, at flammer og røg hurtigt kan sprede sig i tilfælde af brand, sagde han og gav endnu et eksempel:

- Desuden bliver de brandtekniske anlæg ofte frakoblet under byggearbejder. Det gælder f.eks. ABA-anlæg, som kan blive dyrt, hvis det aktiveres utilsigtet under arbejdet. Frakoblingen betyder dog, at bygninger kan være uden aktiv brandsikring i hele eller store dele af bygge- og renoveringsfasen. Hvis det sker, skal man informere sit forsikringsselskab, sagde Marcello Francati og nævnte også et par andre muligheder:

- Man kan også vælge kun at frakoble dele af bygningen, ligesom man kan etablere et midlertidigt ABA-anlæg eller indsætte en brandvagt for at sikre bygningen, mens arbejdet står på.

Kvalificerede brandvagter

Når man kompromitterer brandsikkerheden, skal man altid sætte noget andet i stedet. Det kunne f.eks. være en brandvagt.

- Begrebet ‘brandvagt‘ dækker over en eller flere personer, der overvåger byggearbejder. Den eller de personer, der agerer brandvagt, skal imidlertid være kvalificeret til opgaven, sagde Marcello Francati og uddybede:

- F.eks. skal brandvagten have slukningsudstyr til rådighed og være trænet i at anvende det. Desuden skal vedkommende kunne foretage alarmering, hvis det bliver nødvendigt – og altid blive på stedet i mindst 1 time efter endt arbejde. Så den der med, at brandvagten går til frokost sammen med håndværkerne, den går altså ikke.

Varmt arbejde

Mange renoveringsbrande opstår ved varmt arbejde. Nærmere bestemt ca. 20 millionbrande hvert år, som koster 8 mio. kr. i gennemsnit. Definitionen på varmt arbejde er arbejde med gnistproducerende værktøj, som udvikler varme, f.eks. ved tagdækning, svejsning, skæring, lodning, tørring og opvarmning. Undtaget er situationer, hvor varmeudviklingen skyldes forkert brug af værktøj og redskaber.

- Ligesom alt andet byggearbejde udført af håndværkere er også varmt arbejde ved reparationer omfattet af BR18. DBI har derfor udarbejdet Brandteknisk Vejledning 10, som indeholder alt, hvad man skal vide om udførelse af varmt arbejde. Der er ikke tale om lovkrav, men gode råd til, hvordan brandsikkerheden opretholdes. Samtidig er vejledningen et hjælpedokument til forsikringsselskaber, som har stort fokus på området, fordi de hvert år udbetaler store forsikringssummer pga. brande forårsaget af varmt arbejde, sagde Marcello Francati, som blev suppleret af Fredrik Holmqvist fra IF Forsikring, der ligeledes holdt oplæg ved arrangementet:

- Der findes masser af regler, best practice og guidelines for udførelse af varmt arbejde. Bl.a. DBI’s rigtigt gode Brandteknisk Vejledning 10. Desværre bliver reglerne og rådene bare ikke fulgt. På store byggepladser kommer og går op til 300-400 mennesker, som taler forskellige sprog og kommer fra forskellige kulturer. Så vi kan have nok så mange regler og aftaler, men virkeligheden er, at vi har med mennesker at gøre, som handler individuelt. Derfor er situationen kompleks, sagde Fredrik Holmqvist.

Følger man DBI’s Brandteknisk Vejledning 10, er der krav om, at den udførende person har et varmt arbejde-certifikat. Certifikatet gælder i 5 år og skal fremvises på forlangende. Flere deltagere ved arrangementet berettede om dårlige erfaringer med certifikater erhvervet på baggrund af e-learningkurser, men den uddannelsesmetode kunne Marcello Francati afvise fra DBI’s side:

- Vi synes ikke, det er godt nok, hvis du kun har set et billede eller en video af en brandslukker, men aldrig selv har haft en i hånden. Så for at få udstedt et certifikat fra DBI skal man altid på et fysisk kursus, som inkluderer træning med brandslukningsmateriel, sagde han.

Husk aftaleblanketten

Selvom bygningsejer bærer ansvaret for brandsikkerheden, kan han/hun jo typisk ikke selv være til stede alle døgnets timer, mens håndværkerne er i gang. Derfor skal der udfyldes en aftaleblanket, inden det varme arbejde påbegyndes.

- Aftaleblanketten er en skriftlig aftale mellem bygningsejer og den virksomhed eller privatperson, som skal udføre varmt arbejde. Blanketten opsummerer, hvad der står i Brandteknisk Vejledning 10 og indeholder en række retningslinjer for de opgaver, bestilleren af varmt arbejde har pligt til at sikre henholdsvis før, under og efter udførelsen af varmt arbejde, fortalte Marcello Francati.

Hvad dækker forsikringen?

Ifølge Fredrik Holmqvist kan man med rette forvente, at forsikringen dækker i et eller andet omfang ved brand.

- Forsikringsselskaber er forskellige, så derfor skal man altid tjekke sin police. Vi dækker det, der står i policen. Desuden skal man som bygningsejer være opmærksom på, at selvom entrenører selv har en forsikring, så dækker denne ofte ikke særligt langt. Dermed ender sagen tit hos bygningsejers forsikringsselskab, sagde Fredrik Holmqvist og tilføjede:

- Samtidig skal man gøre sig klart, at mens forsikringen ganske vist dækker genopbygningen af en bygning, så dækker den jo ikke det indtægtstab, man måtte have haft, hvis bygningen repræsenterer en indtægtskilde.

Foruden Marcello Francatis og Fredrik Holmqvists oplæg blev der ved arrangementet også præsenteret to cases om henholdsvis varmt arbejde som brandårsag og effektiv brandsikring før varmt arbejde.  Fremlæggelsen af disse stod Gert Jakobsen for, som er projektleder og brandundersøger hos DBI.