Cobots

Gør som Volvo: Hvordan cobot-automatisering kan hjælpe producenter med at skabe bedre arbejdspladser og tiltrække talenter

For producenter er det næppe nogen nyhed, at robotter kan øge produktiviteten. Men robotter kan også være et vigtigt aktiv for virksomheder, der stræber efter at skabe bedre arbejdspladser for deres medarbejdere – og kan hjælpe virksomheder i deres bestræbelser på at fastholde og tiltrække talent. I en tid med stigende mangel på arbejdskraft, og hvor yngre generationer har brug for nye grunde til at gå ind i produktionsindustrien, er robotternes rolle i skabelsen af bedre arbejdspladser faktisk afgørende.

Det ved Volvo Cars. Det velkendte og etablerede svenske bilfirma anvender robotter i hele deres produktion. Hovedsageligt store, traditionelle industrirobotter, der løfter flere tons ad gangen. Nu er de også begyndt at introducere mindre kollaborative robotter, der arbejder side om side med mennesket.

Her er tre måder, hvorpå robotautomatisering kan være med til at skabe bedre arbejdspladser – med alle de fordele, det medfører for både arbejdsgiver og arbejdstager.

1. Det giver ansatte mulighed for at udføre mere meningsfuldt arbejde
I bund og grund kan automatisering tage sig af de kedelige, beskidte og farlige jobs, som ingen vil, eller bør, udføre, hvilket frigør medarbejdere til at bruge deres tid på mere stimulerende opgaver og udvikle sig på arbejdspladsen. Det er især tilfældet med kollaborative robotter, cobots, da de er designet til at blive integreret i eksisterende arbejdsgange og arbejde sammen med mennesker.

Som Dan Lämkull, teknisk ekspert i ergonomi og forskningsleder hos Volvo Cars, siger: “Hvis du hader det, så automatiser det.” Dan arbejder med strategi og innovation I Volvo Cars’ produktionstekniske team med særligt fokus på ergonomi, og han siger, at Volvo har set en bemærkelsesværdig forandring blandt sine kollegaer, hvor cobots er blevet implementeret.

“Vi er nødt til at gennemføre indgreb, hvor medarbejdere flyttes fra deres sædvanlige opgaver til andre arbejdsroller, ofte relateret til service eller vedligeholdelse af robotten. Vi ved, hvor avancerede opgaver cobotterne kan udføre, hvor præcise og konsekvente de er, og at de kan gøre det igen og igen uden at beklage sig. Cobotten udvikler sig hurtigt fra at være en konkurrent til et uundværligt værktøj. Den tager de ”dårlige” jobs væk, så mennesker kan overtage operatørrollerne.”

2. Det kan hjælpe med at reducere arbejdsskader og skabe en aldersinkluderende arbejdsstyrke
Fordelene ved automatisering rækker langt ud over reduktionen af manuelt arbejde; det kan også være med til at skabe et sikrere arbejdsmiljø, der beskytter medarbejdernes helbred på lang sigt. Tag for eksempel manuel palletering, hvor medarbejderne typisk har tendens til at bøje, løfte og vride sig i timevis, hvilket kan forårsage langvarige muskel -og skeletbesvær, herunder skader på ryg, nakke og generelt øvre lemmer.

Dette er en central motivation for automatisering hos Volvo Cars, hvor cobots bruges til logistik på fabrikken og i formontagestationer. Her ville menneskelige medarbejdere ordne de dele, der skal bruges på hovedlinjen, f.eks. bremseskiver og kalibre, og lægge dem i kasser, som derefter transporteres til samlebåndet. Disse dele er ret tunge, og jobbet er helt sikkert hårdt for kroppen. Men selv hvis delene ikke var tunge, ville de mange gentagelser og akavede kropspositioner stadig forårsage muskel -og skeletbesvær.

”Den slags opgaver er ret krævende, rent ergonomisk. Dele kan blive viklet ind i hinanden, og nogle er ikke særligt nemme at få fat i. De vejer ca. 500 gram, op til et kilo, nogle gange to kilo, men i løbet af en hel uge bliver det nemt til mere end 20.000 kilo pr. medarbejder. Og det er ikke bæredygtigt,” siger Dan Lämkull.

Det kan sagtens betale sig, at automatisere disse opgaver. ”Jeg har ikke hårde data, men jeg ved, at inden for de områder, hvor vi har automatiseret, er sygefraværet og skadeniveauet helt sikkert faldet. Der er en klar sammenhæng mellem højere automatisering og mindre sygefravær på grund af muskel- og skeletbesvær. Skaderne forsvinder, fordi vi har automatiseret,” siger Dan Lämkull og understreger, at sikkerhed i bilindustrien ikke kun handler om chauffører og passagerer. ”Vi har en sikkerhedskultur i virksomheden. Alt, hvad vi gør, handler dybest set om sikkerhed.”

At minimere eller fjerne denne form for anstrengende aktivitet, der kan føre til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, er også nøglen til at fastholde medarbejdere, der ofte har den samme type job i mange år. At tilpasse arbejdsmiljøet til aldersrelaterede fysiske krav kan hjælpe alle producenter med at skabe en mere støttende atmosfære og forstærke input fra ældre ansatte.

3. Det gør en karriere i produktionsindustrien mere attraktiv
En af de største udfordringer for producenter over hele verden er de stigende vanskeligheder med at tiltrække arbejdskraft – især kvalificeret arbejdskraft. Det skyldes til dels demografiske ændringer, men også at yngre generationer har en negativ opfattelse af produktionsindustrien. Det skyldes ofte misforståelser om, at jobbene er usikre, utilstrækkelige og mangler muligheder for faglig udvikling og karrierefremskridt.

Tidligere outsourcede mange virksomheder produktionen, især til Asien. Men da lønningerne er steget drastisk i mange asiatiske lande, og forsyningskæden i de senere år har været udfordret af covid-19 og geopolitisk usikkerhed, virker denne strategi forældet.

For at tiltrække yngre talenter skal virksomheder huske, at hver generation har forskellige forventninger til arbejdet. For yngre medarbejdere påvirkes jobvalget ofte af, hvor klar en karrierevej der er. Cobot-automatisering kan tilbyde denne gruppe et dynamisk forretningsmiljø, hvor teknologi og automatisering gør jobbet mere moderne, spændende og intellektuelt stimulerende.

For Volvo Cars er det at kunne tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere også en vigtig del af deres rejse mod et højere niveau af automatisering i hele deres virksomhed, forklarer Dan Lämkull.

"Vi har en filosofi om, at vi skal være den mest eftertragtede arbejdsgiver, og vi ønsker at tiltrække de mest talentfulde ansatte. Det betyder, at vi er nødt til at tilbyde interessante opgaver, og det er ikke særlig interessant eller bæredygtigt at samle ting fra en kasse hele dagen. Men at være robot- eller overvågningsoperatør eller at programmere, vedligeholde og installere robotter er meget mere attraktivt og interessant arbejde. Det er mere et ingeniørjob. Så kan vi tiltrække de mest talentfulde mennesker. Og så bliver vi også en mere eftertragtet arbejdsgiver. Denne nye teknologi gør det lettere at tiltrække yngre og talentfulde mennesker og fastholde dem i virksomheden.”

Teknologisk Institut - Manglende kompetencer og for lidt viden. De to faktorer bremser danske virksomheders brug af den nye generation af robotter, de såkaldte cobots. Nyt, praksisnært værktøj sænker virksomhedernes barrierer for at komme i gang og skal få flere til at høste gevinsterne fra de samarbejdende robotter.

At få robotter indført i en virksomheds arbejdsgange kræver særlige kompetencer. Det er ikke nok bare at sætte robotternes ledning i stikkontakten, og faktisk ser hver fjerde virksomhed netop de manglende kompetencer, som en af de største barrierer for implementering af robotter. Det viser en undersøgelse af robotters potentialer og udbredelse i dansk erhvervsliv.

Det danske initiativ, Cobot Knowledge Lab, som Teknologisk Institut og Industriens Fond står bag, har derfor udviklet et nyt digitalt værktøj, hvor virksomheder får viden, gode råd, konkret vejledning og praksisnære videoguides om opsætning og brug af cobots.

Cobots er en særlig slags robotter, der er designet til at arbejde tæt sammen med mennesker. Netop det samarbejde indeholder store muligheder for danske virksomheder og brugen af cobots ventes da også at stige.

– Cobots kan noget helt særligt og spiller en stor rolle i automatiseringen af den danske produktionssektor. For at realisere gevinsterne af cobots målt på effektivitet og innovation, kræver det dog, at vi bliver bedre til at bruge cobots korrekt og udnytte deres potentiale. I Cobot Knowledge Lab er der nu skabt et helt nyt vidensunivers, hvor den enkelte produktionsmedarbejder nemt kan hente den viden, der gør det muligt at installere og bruge cobots optimalt og dermed realisere gevinsterne på virksomhedens bundlinje, siger Charlotte Kjeldsen Krarup, der er udviklingsdirektør i Industriens Fond.

Der blev ifølge IFR installeret omkring 50.000 cobots på verdensplan i 2022. Hvis væksten fortsætter uændret, vil der i 2030 blive installeret omkring 500.000 cobots.

– Cobots er nyttige for danske virksomheder, når produktionsprocesserne skal effektiviseres. Derfor skal flere virksomheder i gang med at bruge cobots. Vi ved, gennem vores dialog med virksomhederne, at konkret viden om implementering og brug af cobots kan være en barriere for et øget brug. Men med den nye digitale håndbog, som vi har udviklet i samarbejde med brugerne i industrien, gør vi nu produktionsvirksomhederne bedre i stand til at installere cobots og integrere dem i produktionen på egen hånd. Det kan forhåbentlig accelerere udbredelsen af cobots og samtidigt højne den enkelte virksomheds produktivitet markant, fortæller Anne-Lise Høg Lejre, der er direktør ved Teknologisk Institut.

Cobot kvalitetssikrer processerne hos midtjysk elektronikproducent
Ensartet kvalitet, forudsigelig leveringstid og mere værdiskabende og varierende arbejde. Sådan opsummerer den østjyske elektronikproducent Styromatic sine gevinster ved at implementere cobots.

Virksomheden er én blandt en række produktionsvirksomheder, som sendte medarbejdere på et uddannelses- og testforløb i Cobot Knowledge Lab. Et forløb, som gav mod på at tage et skridt videre med cobots – denne gang helt på egen hånd.

– Til opstilling, programmering og indkøring af vores første cobot har vi fået hjælp af en leverandør. Men det næste cobot-projekt har vi lavet selv, og det er kommet af, at vi har fået mere mod og mere viden fra Cobot Knowledge Lab-forløbet. Vi er stadig i startfasen med kollaborative robotter, men vi tror på, at det er fremtiden, og vi har allerede indkøbt flere nye robotter, som bare venter på at blive sat i arbejde, siger Mohamad Shagilian Mohamad, der er produktionsteknisk medarbejder hos Styromatic.

Den viden og de mange gode erfaringer, som Cobot Knowledge Lab har opsamlet gennem sit arbejde med cobots i danske produktionsvirksomheder er altså nu samlet i en digital håndbog, der fremadrettet, sammen med projektets videnbank, skal hjælpe endnu flere virksomheder i gang med at implementere cobots.

Hvad er Cobot Knowledge Lab?
Cobot Knowledge Lab har til formål at klæde nutidens og fremtidens arbejdsstyrke på til at blive innovative cobot-brugere med et fokus på at få Danmarks førerposition inden for cobots udbygget og udnyttet.

Indsatsen gennemføres i et målrettet partnerskab mellem Industriens Fond, Teknologisk Institut, Implement Consulting Group og Videnscenter for Automation & Robotteknologi (Nord & Syd).

Cobot-håndbogens kapitler

1. Kollaborativ eller ej? Sådan vælger du den rigtige robot til opgaven
2. Grundlæggende robotteknologi
3. Cobottens fysik
4. Sådan programmerer du en cobot
5. Fem processer, som din cobot kan hjælpe dig med
6. Sådan gør du en cobot sikker

HVAD ER EN COBOT?
Cobots eller kollaborative robotter er typen af robotter, der er designet til at arbejde tæt sammen med mennesker.

Cobots er ofte karakteriseret ved at være mere brugervenlige og mindre pladskrævende end traditionelle industrirobotter. Ofte er de også billigere og mere fleksible.

Cobots bruges for eksempel i forbindelse med palletering, svejsning, maskinpasning, montering, dosering, efterbehandling, materialehåndtering eller materialefjernelse.

Af Daniel Pintar, Global Segment Leader for Maskinpasning, Universal Robots

Et gennemsnitligt kommercielt fly er lavet af over 350.000 individuelle dele, og for at producere hver del, uanset om det er plastik eller metal, er én proces særlig vigtig: maskinpasning. Maskinpasning refererer til processen med at vedligeholde og overvåge en maskine, hvor det typisk er en robot som sikrer at maskinerne fungerer korrekt og effektivt.

En velfungerende produktion er afhængig af, at maskinerne kontinuerligt bliver fyldt og aflæsset med materiale og dele, hvilket betyder, at maskinpasning er en utrolig betydningsfuld del af processen. Når det bliver gjort ordentligt, sker der en stigning i produktiviteten samt i udbyttet af produktionen, hvilket på sigt medfører et fald i omkostningerne. Hvis ikke vi har robotter til at udføre disse processer, går produktionen i stå.

Den næste industrielle revolution

Automatisering af maskinpasning - mere specifikt kollaborative robotter - vil hjælpe os med at integrere fra industri 4.0, det der kaldes den fjerde industrielle revolution, til den femte. Derfor spiller kollaborativ automatisering en afgørende rolle i forhold til at opnå netop dét.

Industri 4.0 har været præget af producenter, som har inkorporeret nye teknologier i deres produktions-faciliteter samt drift. Dette er netop hvad industri 5.0 skal bygge på, men i samspil med R&D skal der omstilles til en mere bæredygtig, menneskecentreret og modstandsdygtig industri.

Europa-kommissionen anser den femte industrielle revolution for at spille en vigtig rolle, som kan levere løsninger på udfordringer i samfundet, herunder klimaforandringer og at bevare visse ressourcer. Hvis vi i fremtiden skal overgå til industri 5.0, skal det sikres at maskinpasning både udnytter menneskelige såvel som automatiserede færdigheder – hvilket netop er hvad kollaborative robotter er designet til.

Maskiner i samspil med mennesker

I årtier er den fysisk krævende opgave, maskinpasning, blevet udført af menneskelige maskinoperatører. Dette skal cobots ændre på. Manuel maskinpasning kan nemlig være farlig, og samtidig er det ikke skalerbart.

Opgaver relateret til maskinpasning foregår oftest i mindre arbejdsrum med usunde skærevæsker og skarpe kanter, som kan være den perfekte opskrift til arbejdsulykker. På grund af de dårlige omstændigheder er der få mennesker som efterspørger disse jobs.

Cobots kan programmeres til at reducere kontakt i et defineret rum, hvilket gør dem i stand til at arbejde side om side med mennesker og skabe rum for, at medarbejdere kan udføre et mere værdifuldt arbejde. Den nye generation af cobots kan udføre effektivt og præcist arbejde, som er et krav, når det handler om maskinpasning. Faktisk tilbyder de op til seks niveauer af bevægelse – i nogle tilfælde syv – derfor har cobots den nødvendige grad af ’’menneskelig berøring’’.

Vi ved, at kognitive og analytiske evner hos mennesker forbliver uerstattelige. Dog vil kollaborativ automatisering hjælpe producenterne med at imødekomme kravene om større massepersonalisering samt hyper-individualisering.

Denne type kollaborativ automatisering kan altså transformere måden vi arbejder med maskinpleje og er afgørende for, at vi kan overgå til den femte industrielle revolution. Uden den risikerer mange fabrikker og producenter at sakke bagud i fremstilling af produkter.