Bygningsautomatik

Bygningsejere risikerer både dyr drift og teknologiske begrænsninger, hvis de kun projekterer bygningsautomatik efter minimumskravene. Ifølge teknologivirksomheden ABB bør en bredere digital infrastruktur tænkes ind fra begyndelsen, så bygningerne kan udnytte nye AI-værktøjer.

Lovkrav til bygningsautomatik er allerede en realitet for større bygninger, og flere bygninger skal i fremtiden kunne styre og optimere tekniske anlæg langt mere end i dag.

Det stiller bygherrer og rådgivere i et dilemma. For bygningsautomatik handler ikke kun om at overholde bygningsreglementet. Det handler også om at træffe de rette valg, der sikrer, at bygningen får den rigtige digitale infrastruktur fra begyndelsen.

Det mener Jacob Stenger, forretningsdirektør hos ABB.

– Hvis man kun bygger efter minimumskravene, risikerer man at stå med en bygning, der formelt er godkendt, men som ikke er klar til den måde, bygninger skal drives mest effektivt på fremover. Den store værdi opstår først, når bygningen kan opsamle data, dele data og reagere intelligent på den viden, den får, siger han.

Fra styring til intelligent drift

I dag er mange bygninger fortsat styret efter faste driftstider. Ventilation, varme, køling, solafskærmning og belysning kører efter generelle skemaer, selv om bygningens faktiske brug varierer fra dag til dag og fra rum til rum.

Det er netop her, nye AI-værktøjer kan flytte bygningsautomatikken fra klassisk styring til intelligent, skræddersyet drift.

Med sensorer og bygningsautomatik på rumniveau kan bygningen registrere, om et lokale faktisk er i brug, hvor længe det har været belastet, hvordan temperaturen udvikler sig, og om der er behov for ventilation, lys, varme, køling – endda om rengøringspersonalet behøver at gøre rent i et givent rum.

– Hvis der for eksempel kun sidder én medarbejder på en hel etage, er der ingen grund til at lade ventilation og klimastyring køre, som om etagen er fuldt bemandet. På samme måde kan bygningen forberede sig på vejret i morgen ved at justere køling, varme eller solafskærmning i tide. Det er den type gevinster, AI-software kan gøre langt mere tilgængelige, siger Jacob Stenger.

Ifølge ABB kan intelligent bygningsautomatik give mærkbare effektiviseringsgevinster, og i konkrete brugsscenarier vurderer virksomheden, at der kan hentes energibesparelser på over 25 procent udelukkende med AI.

Den åbne infrastruktur er afgørende

Forudsætningen for store gevinster ved automatik er, at el-infrastrukturen ikke låses i lukkede systemer, hvor data bliver svære at dele mellem installationer og platforme.

Jacob Stenger peger derfor på åbne systemer som KNX som et vigtigt første valg, da du på den måde mindsker din leverandørafhængighed. 

– Bygningen skal have en digital infrastruktur, hvor systemerne kan tale sammen. KNX på rumniveau kan fungere som øjnene i bygningen, mens software og AI bliver hjernen, der kan analysere og handle ud fra det, sensorerne registrerer. Jo mere brugbare data, man kan trække ud af bygningen, jo mere effektivt kan den drives, siger han.

Tænk længere end anlæg

ABB-direktøren advarer samtidig bygherrer, rådgivere, entreprenører og bygningsejere mod at vurdere bygningsautomatik for snævert på anlægsprisen.

– Man skal se på totaløkonomien. Lønandelen og integrationsarbejdet fylder meget i de her projekter, og i driftsfasen bliver konsekvenserne af uhensigtsmæssige valg endnu større. En løsning, der er lidt dyrere at etablere, kan være markant billigere, hvis den gør bygningen lettere at drifte, udvide og optimere, mener Jacob Stenger.

Schneider Electric opruster på det danske datacentermarked med udnævnelsen af Henrik Lindberg som ny Key Account Manager. Han skal styrke salget af bæredygtige, energieffektive og modstandsdygtige løsninger til datacentre over hele landet.

Schneider Electric styrker sin position på det hastigt voksende datacentermarked i Danmark. Fra 1. oktober tiltrådte Henrik Lindberg som Key Account Manager i datacenterafdelingen, hvor han får en central rolle i at drive salget af Schneider Electrics samlede løsninger til datacenterprojekter i Danmark.

Henrik Lindberg kommer fra Schneider Electrics forretningsområde Digital Energy, hvor han gennem ti år har arbejdet med bygningsautomatik til datacentre, den finansielle sektor, produktionsvirksomheder og universiteter. Med sin nye rolle får han en mere dedikeret opgave i at styrke Schneider Electrics samarbejde med både danske og internationale aktører i datacenterindustrien.

“Datacenterindustrien er i eksplosiv udvikling, og jeg glæder mig til at være med til at skabe værdi og drive innovation – særligt med fokus på energieffektive løsninger og de muligheder og udfordringer, AI bringer med sig. Schneider Electric står stærkt, fordi vi kan levere komplette end-to-end-løsninger fra strømforsyning til køling. Det gør os unikke i markedet, og jeg ser frem til at skabe den værdi for vores kunder,” siger Henrik Lindberg, Key Account Manager, datacentre, Schneider Electric Danmark.

Med ansættelsen ønsker Schneider Electric at styrke indsatsen over for både hyperscalere, co-location-aktører og lokale datacenterprojekter, som i stigende grad efterspørger skalerbare og energieffektive løsninger – særligt i takt med, at AI og liquid cooling-teknologier sætter nye krav til infrastrukturens ydeevne.

“Henrik kommer med en stærk teknisk og kommerciel baggrund og en dyb forståelse for vores kunders behov. Han har et indgående kendskab til både energisiden og datacenterdrift, og det gør ham til en vigtig profil i vores fortsatte arbejde med at levere sikre, energieffektive og fremtidssikrede løsninger til markedet,” siger Sebastian Bøtcher, Country Sales Director, Secure Power, Schneider Electric Danmark. Henrik Lindberg er uddannet cand.merc. i international handel ved Aarhus Universitet og har mere end 20 års erfaring med tekniske og kommercielle løsninger. Han bor i Odder med sin familie.

I bygnings-og rumautomation benyttes ofte kompakte fordelingstavler som kun levner lidt plads til installation af hardware. Phoenix Contact har derfor udvidet sit produktprogram til at omfatte komponenter, der kan monteres på en DIN-skinne. Udover den eksisterende ILC 2050 BI bygningscontroller fås nu den nye Catan C1 EN controller.

Den kompakte controller med en overordnet modulbredde på blot 6 enheder har et fleksibelt mix af 14 individuelt konfigurerbare indgange og udgange, som giver mere plads og sparer omkostninger. De 8 universelle indgange er blandt andet egnede til temperatursensorer, 0 V … 10 V interfaces og som målere. De 2 universelle og 4 digitale kanaler kan indstilles som udgange eller indgange. Catan C1 EN, som er udstyret med en managed Ethernet switch, har 3 Ethernet-, 2 serielle RS-485- og 2 USB-C interfaces til tilslutning af et kontrolpanel og USB periferiudstyr. Det er også den første Niagara controller, som har et KNX-TP interface. Det stikbare kontrolpanel støtter under lokal idriftsættelse, betjening og vedligeholdelse. Derudover er der 2 SPE interfaces til forskellige Catan udvidelsesmoduler. Emalytics og Niagara Framework er kraftige værktøjer som programmeringsmiljø og til visualisering og benyttes også af IL 2050 BI. Med dette udstyr kan protokoller som BACnet, KNX og Modbus integreres, og controlleren kan nemt integreres i et cloud miljø.

Catan C1 EN bidrager til at reducere energikrav til bygninger – en vigtig trædesten på vejen til et All Electric Society, hvor vedvarende energi som primær energikilde er tilgængelig i hele verden i tilstrækkelige mængder og til en overkommelig pris.

Mere om bygningsautomation