Robotter

Usikre forsyningskæder, mangel på arbejdskraft, stigende krav til effektivitet og fremkomsten af nye industrier presser i dag virksomheder på tværs af brancher.

Både små og store virksomheder oplever, at forandringerne sker hurtigere end nogensinde før, og at der er behov for nye løsninger, hvis de skal bevare deres konkurrenceevne. For mange er robotter og kunstig intelligens en oplagt del af svaret – men vejen fra erkendelse til konkret handling er ikke altid klar.

Netop dette behov for at omsætte teknologi til praksis var i centrum, da Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk inviterede til jubilæumsudgaven af ROBOTBRAG den 7. og 8. maj 2026 i Odense. Her blev virksomheder præsenteret for, hvordan robotteknologi og AI kan anvendes i virkeligheden, og hvordan de kan bidrage til at skabe mere robuste og fremtidssikrede forretninger.

Automatisering, digitalisering, AI og bæredygtighed fylder stadig mere i virksomhedernes strategiske arbejde. Samtidig bliver virksomhederne presset fra flere sider. De skal producere mere effektivt, håndtere mangel på kvalificeret arbejdskraft og tilpasse sig ustabile globale forsyningskæder. Teknologi kan være en afgørende del af løsningen, men kræver indsigt og strategiske valg for at skabe reel værdi. Her spiller GTS-institutterne en vigtig rolle ved at hjælpe virksomheder med at forstå mulighederne og omsætte dem til konkrete løsninger, der virker i praksis.

Danmark har et stærkt økosystem inden for robot- og AI-teknologi, og der udvikles løbende nye løsninger med stort potentiale. Men erfaringerne viser, at teknologien først for alvor skaber værdi, når den kobles til en klar strategi og tilpasses den enkelte virksomheds behov. Det var netop en af de centrale læringer fra årets ROBOTBRAG, hvor virksomheder kunne opleve teknologierne i drift og samtidig få indsigt i, hvad der giver mening for deres egen produktion – og hvad der ikke gør.

ROBOTBRAG 2026 markerede samtidig en milepæl som den 10. udgave af arrangementet. Gennem årene har det udviklet sig til en vigtig platform for virksomheder, der ønsker at forstå og udnytte potentialet i ny teknologi. Fokus er ikke blot på innovation for innovationens skyld, men på hvordan teknologi kan styrke virksomhedernes robusthed, effektivisere processer og gøre dem bedre rustet til fremtidens udfordringer.

Budskabet far ROBOTBRAG er klart: Automatisering er ikke længere et tilvalg. Det er en nødvendighed for virksomheder, der vil stå stærkt i en verden præget af forandring.

Teknologisk Institut leder internationalt rumfartsprojekt, der skal udvikle særlig beskyttelse til rumrobotter. Teknologien skal bane vej for flere robotter i rummet, men rummer også potentiale for mere jordnær anvendelse.

Fremtidens rumudforskning vil i stigende grad foregå med robotter som den primære arbejdskraft. Det kræver dog, at de bliver bedre i stand til at arbejde i de ekstreme miljøer på Månen, på Mars og i kredsløb – med blandt andet månestøv, voldsom stråling og temperaturer, der svinger fra minus 150°C til plus 120°C.

European Space Agency (ESA) har nu udpeget Teknologisk Institut til at koordinere udviklingen af næste generation af et beskyttende cover til robotarme. Projektet hedder Smart Skin for Exploration Cobots og skal føre teknologien frem til et niveau, hvor den kan demonstreres under rumlignende forhold.

– Potentialet for robotter i rumudforskningen er enormt. De kan hjælpe med alt fra ressourceudvinding på Månen til vedligehold af rumstationer. Men det kræver, at robotterne er ekstremt robuste og kan operere selvstændigt under forhold, som ville være umulige for mennesker, siger Mads Rossen Madsen, robotspecialist fra Teknologisk Institut.

Avanceret flerlagsbeskyttelse
Smart skin-teknologien designes til at være fleksibel og kunne tilpasses forskellige robotarme – både til ESAs kommende månemissioner og til operationer i kredsløb.

Kernen er en 3D-printet gitterstruktur, der kan foldes omkring robotarmen og danne platform for fire integrerede funktioner: Termisk beskyttelse mod ekstreme temperatursvingninger, aktiv beskyttelse mod månestøv, fleksible strøm- og dataledninger samt sensorer, der kan registrere og forhindre kollisioner. 3D-print er valgt, fordi teknologien giver den nødvendige designfrihed.

– Vi kommer til at skubbe 3D-printteknologien ud over dens komfortzone. Vi skal printe komplekse, fleksible strukturer, der kan foldes omkring robotarme og samtidig overleve ekstreme temperatursvingninger, voldsomme belastninger under opsendelse samt kosmisk stråling. Det kræver, at vi udvikler helt nye tilgange til design og materialevalg – erfaringer, der også kan komme danske industrivirksomheder til gode, forklarer AM-designspecialist Andreas Weje Larsen fra Teknologisk Institut.

Fra rummet til jordnære gevinster
For selv om smart skin-teknologien udvikles specifikt til rummets unikke udfordringer – med månestøv, ekstrem stråling og vakuum – kan dele af teknologien på sigt have et bredere anvendelsespotentiale. 

– Vi ser et stort potentiale i, at teknologien på sigt også kan finde anvendelse i virksomheder, hvor robotter og sensorer udsættes for ekstreme forhold. Tænk på en vindmølle i Nordsøen, der skal serviceres med helikopter hver gang sensoren svigter. Teknologien, vi udvikler, kan potentielt forlænge levetiden på kritisk udstyr og reducere vedligeholdelsesomkostninger, forklarer Christian Dalsgaard, seniorkonsulent hos Teknologisk Institut.

Internationalt samarbejde med danske spidskompetencer
Projektet bygger videre på en tidligere succesfuld pilotfase og samler førende europæiske rumvirksomheder i et konsortium under dansk ledelse. 

Teknologisk Institut koordinerer aktiviteterne og bidrager med specialister inden for robotteknologi, printet elektronik og industriel 3D-print.

Admatis (Ungarn) udvikler den termiske beskyttelse, mens PIAP Space (Polen) og Redwire Space Europe (Luxembourg) stiller deres robotarme til rådighed – de samme arme, der i øjeblikket udvikles til ESAs kommende månemissioner. Dermed sikres det, at smart skin-teknologien fra start designes til de konkrete systemer, den skal beskytte.

Fakta om projektet: 
Budget: 12,5 millioner kroner
Varighed: 24 måneder (2026-2028)
Partnere: Teknologisk Institut (Danmark), Admatis (Ungarn), PIAP Space (Polen), Redwire Space Europe (Luxembourg)
Målsætning: To funktionelle løsninger testet under rumlignende forhold

Fra overrækkelse af pris og virksomhedsbesøg til ny lovgivning og europæiske netværk: Efteråret byder på et tætpakket DIRA-program for alle med interesse i robotter og automation.

Efteråret nærmer sig, og aktivitetsniveauet i Dansk Robot Netværk (DIRA) er højt.

Sidste halvdel af 2025 byder på virksomhedsbesøg hos de nominerede til DIRA Automatiseringsprisen 2025, HI-messen med prisoverrækkelse og netværksfrokost, spændende netværksgruppemøder rundt i landet – og i år også nye, internationale samarbejder og forløb om maskinforordningen, som både ledelse og produktion skal forholde sig til.

Her finder du overblikket